Samtidig er artiklernes fokus et meget illustrativt eksempel på den massive opmærksomhed, der rettes mod de unge på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet – en opmærksomhed, der ofte er præget af bekymring – ikke mindst for de samfundsmæssige konsekvenser af de unges adfærd. Både hvis de unge portrætteres som ambitiøse og det modsatte!

Når jeg i det følgende alligevel vover pelsen og opridser nogle af de tendenser, som tegner sig på baggrund af min og kollegers forskning om unges uddannelsesvalg (Pless & Katznelson, 2007) skal det altså ikke læses som sandheden om ungdommen af i dag – men netop som tendenser; strømninger og bevægelser, som tegner sig blandt unge, men som de unge indoptager og håndterer forskelligt.

Hvad drømmer de unge om? Figuren nedenfor stammer fra en undersøgelse om unges valg af ungdomsuddannelse (Pless & Katznelson, 2007) og viser, hvilke job de unge konkret overvejer på dette tidspunkt i deres liv (som 16-17-årige). Den kan således give et indblik i, hvilke job der er i spil i de unges valgproces, men giver ikke noget endeligt svar på, hvad de unge faktisk vælger.

Figuren er interessant af flere årsager. En af de ting, der springer i øjnene er, at pædagog/sygeplejerske og ingeniør ligger helt i top på de unges top 10 job. De unge orienterer sig altså i vid udstrækning mod nogle af de job, der i øjeblikket er stor samfundsmæssig efterspørgsel på.

Og sammenholder vi de unges helt konkrete jobønsker med deres drømmejob, er der overraskende nok mange gengangere – især blandt pigerne. Eksempelvis ligger pædagog som første ønske både på listen over de unges drømmejob OG jobønsker. På den ene side kan det store sammenfald tolkes som et udtryk for, at især de unge piger går efter drømmene. Omvendt kan det – de konkrete jobønsker taget i betragtning – også ses som et forsøg på at tilpasse deres drømme til, hvad de også anser for realistisk – og legitimt – at stræbe efter.

Umiddelbart tegner der sig et billede af, at de unges fremtidsdrømme er præget af realisme i den forstand, at de søger mod job, hvor der – lige nu – er job at få. Hvorvidt det så er et realistisk valg for den enkelte unge i forhold til evner, interesse osv., giver figuren dog ingen svar på.

Et andet interessant mønster, der træder frem i figuren er, at de unges fremtidsplaner i høj grad er ”kønnede”. Hos pigerne er det de traditionelle kvindefag – dvs. omsorgs- og ”menneskefagene” - der dominerer: pædagog, sygeplejerske, frisør, dyrlæge, fysioterapeut osv. Drengene orienterer sig tilsvarende mod typiske mandefag. Her er håndværksfagene således stærkt repræsenteret (tømrer, elektriker, kok, mekaniker, murer). Bortset fra at læge (som i dag er ved at udvikle sig til et kvindedomineret fag) og politibetjent har fundet vej til pigernes top 10 (muligvis inspireret af Anna Pihl?), er der altså tale om meget kønstraditionelle ønsker.

Ser man ned over de unges jobønsker, viser det sig samtidig, at mange af de job de orienterer sig imod, er job, som har en relativt klar fagidentitet. De fleste har en idé om, hvad en pædagog og en politibetjent laver. Og ikke mindst kan mange af de unges jobønsker kobles direkte til jobtyper, de har mødt i tv; i tv-serier (fx læge, sygeplejerske, advokat, psykolog) eller livsstilsprogrammer (fx kok, tømrer, murer, ejendomsmægler, arkitekt). Figuren peger således i retning af, at det er gennem rollemodeller i bred forstand, at de unge henter råstof til drømme og forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv.

Alt i alt er de unges foreløbige jobønsker ikke præget af de store armbevægelser. Der er langt til de billeder af unge med vilde stjernedrømme eller unge med fokus på turbo-karriere, der ofte præger uddannelsesdebatten. I stedet kan figuren ses som udtryk for en bredere tendens i retning af, at mange unges fremtidsdrømme i stigende grad rettes mod det sikre og kendte. Og således antyder en bevægelse og en forandring i mange unges forhold til uddannelse og arbejde. En bevægelse, der kommer til udtryk mere generelt i undersøgelsen.

Mange undersøgelser af unges uddannelsesvalg op gennem 1990’erne (se fx Pless 2001, Katznelson & Simonsen, 2000) pegede på en markant tendens til, at uddannelse for unge blev oplevet som en del af en personlig dannelsesproces og som et mål i sig selv. Uddannelse og arbejde blev i stigende grad opfattet som en arena for personlig udfoldelse. Lysten var drivkraften, og det vigtigste var at finde noget, der var sjovt og interessant, mens de konkrete jobmuligheder kom i anden række.

I denne undersøgelse (her 5-6 år efter) tegner billedet sig noget anderledes. Her er der relativt få unge, som ensidigt betoner ønsket om selvrealisering, når de fortæller om deres fremtidsdrømme. Måske har de unge på et tidspunkt leget med tanken om at blive popstjerne, designer eller professionel fodboldspiller, men i 8. klasse og 9. klasse skrottes mange af disse drømme til fordel for overvejelser, som i højere grad tager afsæt i spørgsmål som: Hvad er jeg god til? Hvad kan jeg klare? Hvor er der arbejde at få?

Samlet ses en bevægelse i retning af, at mange unge sorterer de vilde drømme fra og orienterer sig mod det, de finder fornuftigt og sikkert. Eller i hvert fald har en plan B klar i baglommen, hvis drømmejobbet viser sig at være uopnåeligt. Den realistiske fremtidsdrøm er altså i dag en central figur i mange unges valgproces (jf. også Hutters, 2004). En af de unge formulerer tendensen således:

”Før i tiden tænkte jeg også på at være designer og sådan nogle ting, men så voksede jeg fra det. Jeg ved ikke, om jeg er villig nok til det, eller modig nok til at vente. Jeg har hørt så meget om, at man bruger lang tid på en uddannelse, og så ender det med, at man ikke får en læreplads eller job. En gang imellem bliver jeg skræmt af det, og derfor er jeg meget usikker på, hvad jeg vil.” (Pige, 9. klasse, Pless & Katznelson, 2007)

Den unge pige giver i citatet udtryk for en orientering mod det, hun oplever som et realistisk valg, og samtidig italesætter hun en anden markant tendens; nemlig at mange unge oplever uddannelsesvalget mere risikofyldt og ”stressende” end tidligere. De unge er i stigende grad fokuseret på uddannelse som et krav og ikke blot som en mulighed, og bekymringen for ”ikke at klare den” eller at blive sorteret fra lurer hos mange unge. Og det på trods af, at de i hvert fald på papiret har alle muligheder – i en tid, hvor unge er eftertragtede både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Tendensen rammer bredt, mens ses mest udtalt hos fagligt svage unge og unge på klasserejse – dvs. bogligt stærke unge, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund og orienterer sig mod en gymnasial uddannelse (Trondman, 1993). Mange af disse oplever deres position som sårbar og udsat, hvorfor det handler om at fokusere på sine styrkesider, hvis man skal klare skærene i uddannelsessystemet.

Den øgede risikobevidsthed giver sig også udtryk på andre måder. Fx peger de unges fortællinger i retning af, at det at befinde sig i en åben valgsituation i stigende grad opleves som svært at håndtere. Mange giver udtryk for, at det skaber usikkerhed og utryghed ikke at vide, hvad man skal – og ser det som udtryk for ikke at have ”styr på tingene”. Det handler om at have fremtiden lagt i rammer. Som pigen her forklarer:

”Det ville være dejligt, hvis jeg vidste hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er jo kun mit mål: at fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart at vide: så skal jeg det og det. Jeg kan godt lide at have det sådan.” (Pige, 1. år, hhx, Pless & Katznelson, 2007).

Det øgede behov for afklaring og målrettethed kan tolkes som en måde at afgrænse og inddæmme de risici, der følger i kølvandet på individualiseringen. På den ene side giver individualiseringen de unge ansvaret for deres eget liv og mange valgmuligheder, og en del unge oplever et stort spillerum i forhold til at forme deres liv, som de vil.

På den anden side kan de mange valg også opleves som uoverskuelige og overvældende og fremkalde en angst for at vælge forkert og en oplevelse af ikke at være god nok. Denne usikkerhed kan være én af årsagerne til, at mange unge i højere grad søger mod det realistiske og det målrettede. Men samtidig kan det også ses som et forsøg på tilpasning til de dominerende politiske strømninger – og et ønske om at kunne give et klart (og ”rigtigt”) svar på de voksnes spørgsmål: Hvad er din plan?

De politiske diskurser om målretning, hurtig afklaring og realistiske valg med fokus på arbejdsmarkedsperspektivet afspejler sig således tydeligt i de unges fortællinger og overvejelser om uddannelses- og jobvalg. Og vi ser en udstrakt vilje og lydhørhed blandt de unge til at imødekomme voksenverdenens krav og forventninger.

Mantraet har det seneste årti været at nedbringe "spildtid" i uddannelsessystemet og sætte fokus på det realistiske valg – altså det valg, der både giver mening for den enkelte og imødekommer behovet på arbejdsmarkedet. Resultaterne fra vores undersøgelse peger i retning af, at den kamp er vundet. Der synes i den grad at være blevet luget ud i de unges vilde og urealistiske (?) drømme.

Mange unge har tilsyneladende mod på – og lyst til – at arbejde inden for vigtige felter som pædagog, sygeplejerske og ingeniør. Fag, hvor der i den grad er brug for ekstra hænder. De unge ønsker at være målrettede, og det kan allerede spores i uddannelsessystemet ved, at færre vælger at holder sabbatår, inden de går i gang med en videre uddannelse. Så umiddelbart er der grund til (samfundsøkonomisk) begejstring: Meget tyder på, at de unge er hurtigt på vej ud i fag, hvor der er brug for dem!

Omvendt kan man stille spørgsmålet, om ikke det øgede fokus på sikre og realistiske valg risikerer at udgrænse nogle af de kompetencer, som ellers er i højsædet blandt danske unge: evnen til at tænke selvstændigt, tage ansvar, vise initiativ osv.? Og på den måde kan spænde ben for en anden markant politisk målsætning; nemlig ønsket om at skabe innovation, fornyelse og iværksætterlyst (Regeringen, 2006)?

Og ikke mindst, om oplevelsen af pres og risici er det bedste grundlag for at træffe et valg? Om ikke det risikerer at give bagslag i form af omvalg og frafald senere i uddannelsesforløbet? Uddannelsesstatistikkerne peger i hvert fald i retning af, at det fortsat er vanskeligt for en del unge at finde den lige vej gennem uddannelsessystemet.

Mette Pless er kandidatstipendiat ved Center for Ungdomsforskning på DPU. Hendes afhandling fokuserer på udsatte unge i uddannelsessystemet, med særligt fokus på overgangen fra grundskolen og videre - og mødet med ungdomsuddannelserne.

Hutters, Camilla (2004): Mellem lyst og nødvendighed. En analyse af unges valg af videregående uddannelse. Ph.d.-afhandling, Institut for uddannelsesforskning, RUC.

Katznelson, Noemi & Birgitte Simonsen (2000): Unges arbejdsbegreb, I Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 2, 4.

LO ugebrev (2008): Den unge generation kræver lynkarriere, Ugebrevet A4, nr. 2, januar.

LO Ugebrev (2007): Unge skruer ned for ambitionerne, Ugebrevet A4, nr. 40, november.

Pless, Mette & Noemi Katznelson (2007): Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde. Center for Ungdomsforskning.

Pless, Mette (2001): Unge om ingeniørfaget. Om at knække ligningen eller finde sig selv? Center for Ungdomsforskning og IDA

Regeringen (2006): Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi.

Trondman, Mats (1993): Bilden av en klassresa. Sexton arbetarklassbarn på väg till och i högskolan, Carlssons Bokförlag.

Mellem lyst og nødvendighed (2004)

Unges veje mod ungdomsuddannelserne (2007)

Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi (2006)