Det er da også et af livets allerstørste spørgsmål, som Pernille og titusindvis af andre unge står over for: ”Hvad skal jeg lave fra jeg bliver 25 (for nogle 30), til jeg bliver 70 og skal pensioneres?!” Når man så samtidig kan åbne for gratisavisen og læse om en forsker fra DPU, en undervisningsminister og en statsminister, der alle mener, det er ”livsnødvendigt” for Danmark, at alle unge går direkte fra ungdomsuddannelse videre til det næste niveau, så bliver tvivlen ikke mindre. Presset på de unge for at vælge uddannelse hurtigt og rigtigt er større end nogensinde før.

Men samtidig er unge også blevet mere selvcentrerede. For mange er det vigtigere at have tid (og råd) til at tage et halvt år ud og rejse, frem for at skynde sig gennem uddannelsessystemet. Det er tit ”mig selv”, der kommer først: ”Jeg mener, det vigtigste er, at man laver det, man selv vil. Det skal være sjovt og interessant. Jeg er måske meget egoistisk på den måde. Men jeg lytter ikke til, hvad politikerne siger,” fortæller Patrick Kofoed, 17 år og fra Hillerød Handelsskole.

En undersøgelse, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende den 28. januar 2008, viser, at hver femte studerende på en videregående uddannelse efter et halvt år stadig er usikre på, hvorvidt de har valgt rigtigt.

Den Koordinerede Tilmelding (KOT) anslår da også, at ca. 35 % af dem, der starter på en videregående uddannelse, på et tidspunkt enten skifter til en ny uddannelse eller til et nyt uddannelsessted.

Tænker man på Pernilles statement om uddannelsesvalg, så er der da heller ikke noget at sige til, at mange er i tvivl. Også efter valget er truffet.

I virkeligheden er det et meget interessant skisma, der her bliver skitseret. På den ene side vil de unge gerne have lov til at have tid til sig selv, de vil gerne rejse, arbejde, opleve noget, leve livet. Når den søde studentertid nærmer sig, er det alt, hvad der kan rummes (ud over eksamenerne, underforstået). Dermed fokuserer man alt sin energi på at tage stilling til, om det skal være Sydøstasien eller Sydamerika, man skal rejse til.

På den anden side betyder det, at man ikke bliver mere afklaret i sit uddannelsesvalg, og mere end hver tredje laver sit uddannelsesvalg om.

Hvilken type vejledning har man så brug for? Mange vil ved afslutningen af deres ungdomsuddannelse, hvis de bliver spurgt direkte, svare ”ingen - jeg skal først vælge uddannelse om et år”. Men sandheden er en anden. Den type vejledning, de mange unge (egoister) har brug for, handler mere om at åbne deres øjne for, at der også kommer et tidspunkt i deres liv, hvor det ikke er nok at arbejde som folkeskolelærervikar og rejse verden tynd. Her skal man som vejleder gå ind og være repræsentanten for det lange perspektiv. Ikke på en formanende eller irettesættende måde, men som en vejviser, der sikrer, at udsynet til resten af livet ikke bliver blokeret af australienstur.

Vejlederne skal ikke nøde unge til at træffe et valg, før de er klar. Det bør være en grundholdning i enhver form for vejledningssituation. Er man ikke parat til at modtage et tilbud om vejledning, skal man ikke tvinges. Så er det vigtigere at bruge ressourcer på at blive klargjort til at træffe et valg. Ingen skal piskes til at træffe et uddannelsesvalg. Igen - vejviseren skal træde i karakter.

Pernille fra ”Generation 90” siger det meget præcist i et blogindlæg; ”Hvorfor er det lige pludselig blevet så frygteligt, at man gerne vil lave noget andet end at gå i skole et år eller to?” [3]

Et andet karakteristika for mange unge er, at de mener, de får for meget information om uddannelsesvalg. Og det er måske ikke så overraskende. Man kan knap træde indenfor på en uddannelsesinstitution for tiden uden at få stukket 27½ glittede foldere i hånden, som alle mere eller mindre detaljeret beskriver lyksalighederne ved netop at vælge en uddannelse på pågældende sted. For mange glittede brochurer uden reelt indhold får de unge til at miste overblikket over, hvor de gerne vil hen. Som Tommy Larsen fra Nyborg Handelsskole siger; ”Vi bliver informeret om uddannelse igen og igen. Vi har nærmest en hel nation af voksne, som hele tiden minder os om, hvor vigtigt det er, at vi nu vælger at uddanne os.” [4]

Det kan virke mærkværdigt at påstå, at man kan få for meget information. Især når vi snakker om en generation, der er vant til at få langt det meste serveret. Men hvis man i forvejen synes, at det er svært at tage stilling, så skal der være mere struktur på det end som så. Ud over at være vejviseren, der sørger for at holde fokus på et mål langt ude i fremtiden, så skal vejlederne levere præcise informationer og gode råd til dem, der er søgende.

Sidst men ikke mindst er de unge tryghedsnarkomaner. Det ses tydeligt, når der skal vælges ungdomsuddannelse. Her bliver forskellige uddannelsesinstitutioner flittigt besøgt, og det, der først og fremmest tæller, er, om omgivelserne er rare at være i. Sekundært kommer, om man kan få de valgfag, man gerne vil have.

For vennerne skal selvfølgelig med. Tænke sig, at starte på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse uden at have de tre bedste venner med? For mange kan det virke umuligt, men det er absolut en ting, der sætter begrænsninger for både uddannelsesudsyn og fleksibilitet.

Skal man lave en kort profil af den nuværende generation, så viser der sig et meget broget billede. De er enormt meget i tvivl, vil det hele, vil ikke tvinges eller piskes, kan have svært ved at træffe valg. De er forkælede og vil helst ikke gøre for meget selv. Til gengæld skal ingen tage stilling på deres vegne. De er narcissistiske og egocentrerede. De vil have tryghed i deres valg og deres hverdag og vil helst følges med deres bedste venner hele livet. Også selvom den ene vil være brandmand, den anden retoriker og den tredje folkeskolelærervikar.

En generation fyldt med modsætninger. Vær så god at servere et vejledningstilbud til dem!

Anders Friis-Hansen er projektmedarbejder i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Personligt udpeget af Undervisningsminister Bertel Haarder til Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Afsluttede Højere Handelseksamen i 2007.

[1]Projektet ”Generation 90, HK Danmarks netsted

[2]Unges studietvivl er naturlig. Berlingske Tidende, 28. januar 2008

[3]Blog med Generation 1990, HK Danmarks netsted

[4]Unge: Vi bliver overinformerede, NETmagasinet HK nr. 5, 2008

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning

Projektet Generation 90