Om eVejledning
Artikel

Om eVejledning

Læs kort om, hvad eVejledning er.

Hvad er eVejledning?

eVejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. eVejledning har åbent dag, aften og weekend.

eVejledning kan svare på spørgsmål om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. eVejledning kan også hjælpe dig med at få overblik og idéer til uddannelsesvalg.

Du kan frit vælge, om du vil kontakte eVejledning på mail, chat eller telefon.

eVejledning foregår anonymt. Derfor kan vi ikke gå ind i konkrete sager som UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) eller andre offentlige myndigheder har ansvar for.

eVejlednings historie

Med en ændring af vejledningsloven af 21.6.2010 vedtog folketinget, at Undervisningsministeren i tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal (UddannelsesGuiden) etablerer en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Etableringen af eVejledning er et led i Ungepakken.

Hvem er eVejledning?

Vejledere med en bred erfaring sidder klar til at svare på spørgsmål og give vejledning. eVejledning er en del af STIL, Styrelsen for it og læring i Undervisningsministeriet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om uddannelser eller søger uddannelsesvejledning, kan du kontakte eVejledning på tlf. 70222207, på chat og på mail.

Henvendelser om eVejlednings arbejde, organisation, drift og pressespørgsmål kan ske til:

Leder af eVejledning Kirsten Hahn Larsen, tlf. 41 74 16 00, kirsten.hahn.larsen@stil.dk

Vejledningsfaglig koordinator Elsebeth Nygaard, tlf. 41 74 16 03, elsebeth.nygaard@stil.dk

 eVejlednings ean nummer

Vores ean nummer er 5798000555198