Master i it - organisation - Vest
Masteruddannelse

Organisation, master i it, It-vest

Uddannelsen kvalificerer dig til at udvikle og implementere it-løsninger, der understøtter virksomhedens strategi og forretning.

Fakta

Navn:
Organisation
Type:
Masteruddannelse
Varighed:
Ca. 6 måneder på deltid pr. fagpakke
ECTS:
15 pr. fagpakke
Adgangskrav:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Det kan fx være at udnytte it i forandringsprocesser eller skabe at videndeling i organisationen.

Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder professionelt med at udvikle, implementere eller styre it og ønsker at styrke dine faglige kompetencer.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Uddannelsen kvalificerer dig på til at udvikle og implementere it, som du kan bruge inden for it-strategi og -ledelse.

Du får styrket dine kompetencer i at:

  • planlægge og lede udvikling af it-systemer
  • skabe videndeling og læring i organisationen
  • arbejde strategisk med it
  • lede virksomhedssystemer
  • designe e-læringssystemer
  • udnytte it i forandringsprocesser

Opbygning

En fuld master i it på linjen Organisation består af:

  • tre fagpakker a 15 ECTS
  • et masterprojekt på 15 ECTS.

Mindst to af fagpakkerne skal være inden for linjen Organisation.

Undervisning

Undervisningen består af bl.a. projektarbejde, selvstudie og opgaver/øvelser. På alle fagpakker er der et antal seminarer, hvor du skal møde frem for at deltage i forelæsninger, øvelser og andre aktiviteter. 

Uddannelsessteder

Følgende universiteter er en del af it-vest, der samarbejder om at udbyde uddannelsen:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert enkeltfag og hver fagpakke. Hele uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som også danner grundlag for en mundtlig en eksamen.

Værd at vide

Vær opmærksom på, at ikke alle fagpakker udbydes hvert semester. 

Fagpakker

En fuld master i IT med Organisation som speciale består af tre fagpakker, som hver især består af 1-3 enkeltfag.

Uddannelsesforløbet vil se sådan ud:

  • Fagpakke inden for Organisation, 15 ECTS
  • Fagpakke inden for Organisationer, 15 ECTS
  • Fagpakke inden for Organisation  - eller en valgfri fagpakke fra en anden linje, 15 ECTS
  • Masterprojekt inden for linjen, 15 ECTS.

Se udbuddet af fagpakker og enkeltfag på master-it-vest.dk.

Fagpakker og enkeltfag kan gennemføres enkeltvis, hvis du ikke ønsker en hel masteruddannelse.

Varighed

Hver fagpakke varer ca. seks måneder og vægter 15 ECTS. En fuld master i it,organisation vægter 60 ECTS.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på master i it, linjen Organisation, skal du have en relevant uddannelse: 

  • en akademisk bacheloruddannelse eller,
  • en professionsbacheloruddannelse eller,
  • en mellemlang videregående uddannelse eller,
  • en diplomuddannelse gennemført som et regulært forløb.

Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, der ligger inden for linjens faglige område.

Læs mere om adgangskrav til linjen Interaktionsdesign og multimedier her.

Uddannelsesstedet kan vurdere, om du kan optages, hvis du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger.

Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til optagelse og adgangskrav.

For datamatikere

Uddannelsen som datamatiker giver ikke umiddelbart adgang til at studere master i it, men datamatikere kan optages på fagpakker efter en konkret faglig vurdering.
Læs mere på uddannelsens hjemmeside.

Økonomi

Prisen for en enkelt fagpakke er omkring 19.500 - 24.000 kr., alt afhængig af fagpakke og uddannelsessted.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må din nuværende uddannelse som hovedregel ikke være på højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse, og den uddannelse, du søger, skal foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
1. september 2024
31. januar 2025
Master i IT, Organisation, Masterprojekt Fleksibel undervisning 8000 Aarhus C