Havneskolen er en skole for voksne og dens mission er at:
- Uddanne, vejlede og afklare kortuddannede ledige og ansatte
- Skabe bedre muligheder for den enkelte på arbejdsmarkedet, i samfundet og i livet/tilværelsen
I Havneskolens levetid [3] og i forbindelse med ændringerne i arbejdsmarkedspolitikken - hvor målet er at gøre flest mulige ledige borgere til duelig arbejdskraft - er der sket et signifikant skred i de opstillede mål og midler i forhold til ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
De diskursive skift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken har medført et øget økonomisk-strukturelt pres for at følge de stier, som er angivet fra administrativt og politisk niveau [4]. Hvor de ledige i forbindelse med bl.a. den øgede kravsætning om rådighed også har oplevet et skift i relationer - fra et forhold, der overvejende satte deltageren som subjekt, til deltageren som genstand.
LLL og LLV er i forbindelse med dette skift i relationerne i fare for at blive reduceret til svaret på den stadige forandring af arbejdsprocesserne og muligheden for at gøre arbejdskraften til en cirkulérbar vare[5]. Hvor pladsen til dialogen, livsverdenens erfaringer og deltagernes inddragelse i egne forandringsprocesser bliver væk i regelstyring og bureaukrati.
I dette dynamiske felt, befinder Havneskolen sig som aktør og leverandør af ydelser, der skal understøtte strategien om at få de arbejdsløse i arbejde.
Her har Havneskolen valgt at operere ud fra et fagpolitisk grundlag og værdisæt. En balanceakt udfoldet mellem et ønske om at yde kvalitet og den mulige pris, som kommunerne i Storkøbenhavn vil betale. Hvilket stiller krav om, at vi holder tungen lige i munden, når vi i vores dagligdag skal operere i en markedsøkonomi, hvor alt gøres op i effektivitet, sparet tid og penge.
Hvordan praktiserer Havneskolen så (livslang) vejledning i forhold til kortuddannede kursister med barrierer mod vejledning og læring?