En politisk aftale fra sommeren 2007 om bedre vejledning til beskæftigede og virksomheder havde disse formål:

• Styrke opsøgende vejledning over for især kortuddannede og små og mellemstore virksomheder
• Skabe større sammenhæng i voksenvejledning om voksen- og efteruddannelse (VEU)
• Professionalisere den offentlige voksenvejledning gennem opkvalificering af vejledere
• Etablere og støtte voksenvejledningsnetværk, virksomhedsnetværk og uddannelsesambassadører
• Sikre bedre samspil i vejledning på lokalt, regionalt og nationalt niveau
• Skabe adgang til information og vejledning om voksen- og efteruddannelse
• Skabe bedre, evidensbaseret grundlag for at vurdere effekter af voksen- og efteruddannelsesindsatsen og de nye vejledningsinitiativer samt fremme af nytænkning og god praksis på området.

Det er en stor mundfuld: voksenvejledning, VEU, evidens. Faktisk er dette en forsøgsordning (for 2007, 2008 og 2009), som oprindeligt gik under betegnelsen ”Voksenvejledningsreformen” – set som en pendant til ”Vejledningsreformen” (for de unge) fra 2003.

Nye strukturer på vejledningsfeltet skal derfor etableres fra 2010, hvor bestræbelsen givetvis vil være at skabe et vejledningstilbud for alle igennem hele livet. At få denne vision virkeliggjort vil medføre, at den nuværende sektorisering vil blive blødt op, og at mange former for tværinstitutionelt samarbejde og koordinering vil se dagens lys. Inden for en samlet paraply og begrebsramme – brandet under det fælles navn Karrierevejledning, måske – med sigte på en sammenhængende, livslang vejledning med progression og kontinuitet.

Så langt er vi ikke endnu. Indtil videre er aftalen fra 2007 et skridt i retning af at realisere visionen om livslang vejledning, således som Resolutionen om Livslang Vejledning (EU, 2004) tilsiger det:

”Alle europæiske borgere bør….. have adgang til vejledning på alle stadier af livet”.(Og): ”Kvalitetspræget livslang vejledning er en nøglekomponent i strategier for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelsesegnethed med henblik på indfrielse af målet om, at Europa skal blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden senest i 2010.”

Kilde: Resolution om livslang vejledning (2004).

Der vil fortsat være en politisk og praktisk fokus på vejledning af ungdommen. Men i en stigende erkendelse af, at forestillinger om erhvervsvalg dannes forbavsende tidligt og strækker sig igennem hele livet (se fx Gottfredson, 1981), vil vejledningsindsatsen i det livslange perspektiv skulle spænde fra den tidlige indsats i skolen (Plant, 2007) over til vejledningsbehovet sidst i arbejdslivet, i den tredje alder: Third Age Guidance (Third Age Guidance). I forhold til vejledningens tre dimensioner (længde, bredde og dybde) vil behovet for den livslange og livsbrede vejledning således udstrække vejledningsindsatsen og dermed de strukturer, som skal samarbejde om at virkeliggøre den livslange og –brede vejledning.

I begrundelserne for, at vejledning står centralt i - er en nøgle til – en dynamisk samfundsudvikling, er der en fokus på de voksnes vejledningsbehov. Hvor der tidligere var megen fokus på voksne arbejdsløse, så kommer indsatsen i stigende grad til at rettes mod voksne i beskæftigelse. Især de korttidsuddannede, fordi de vil være de potentielt mest udsatte på globaliseringens turbulente arbejdsmarked. Således vil samfundsmæssige, økonomiske og demografiske forhold påvirke vejledningens opgaver og prioriteringer – som det altid har været tilfældet (OECD, 2004).

Aktuelt er der stor politisk interesse bag den stærke fokus på vejledning. Ud af ca. 300 forslag i regeringens oplæg "Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi" (marts 2006) handlede ca. 30 specifikt om vejledning (se Globalisering: 333 forslag – mange med en vejledningskomponent) og af dem handlede nogle om voksenvejledning og livslang vejledning.

I denne tænkning hænger økonomisk vækst, konkurrence, vidensamfund, uddannelse og vejledning sammen (Sultana, 2004). ”Konkurrencekraft og social sammenhængskraft er ikke hinandens modsætninger,” hedder det i regeringens udspil "Danmark og globaliseringen" (2005) Det medfører et dobbeltkrav til vejledningen: at støtte både konkurrencekraften og den sociale sammenhængskraft. Samtidig.

Denne dobbeltrolle kommer også frem i EU's Resolution om Livslang Vejledning, som bevæger sig ad to spor: et sidespor, som lægger vægten på social sammenhængskraft og aktivt europæisk medborgerskab – og et hovedspor, som taler om global konkurrencekraft og økonomisk vækst…. hele tiden med det livslange lærings- og vejledningsperspektiv for øje.

Samtidig er der – ironisk og interessant nok – en modgående tendens i form af inddragelsen af ikke-professionelle barfodsvejledere, mentorer, streetrunners, forældre, selvhjælpsgrupper, frivillige organisationer, ung-til-ung og gammel-til-gammel i parløb eller partnerskab med den stærkere professionalisering. Og her er vi ved noget af det nye i livslang vejledning: Hvor ligger grænsefladerne mellem professionel og ikke-professionel vejledning i den livslange vejledning?

Nye vejledningsformer dukker op i mange forklædninger ift. livslang vejledning, fx på arbejdspladserne på skifteholdet: natvejledning og vejledningshjørner på arbejdspladsen (se fx Vocational Guidance for Lower-Paid Workers) - eller ved slutningen af arbejdslivet: den 3. alders vejledning (Ford, 2003). Og blandingsformer, hvor professionelle og ikke professionelle sammen driver fx en e-mail spørgsmål-og-svar vejledningstjeneste, evt. koblet sammen med et vejlednings-call-center (se fx Learndirect). Alt sammen i forsøget på at række ud til de voksne brugere i det livslange vejledningsperspektiv.

Lige om hjørnet – dvs. hen imod 2010, hvor livslang vejledning igen vil komme på dagsordenen, fordi det nuværende voksenvejledningsforsøg udløber – venter et samlet vejledningskoncept, måske modelleret på idéer som Scotlands All-Age Guidance, hvor de enkelte vejledningsordninger stort set er intakte, men hvor en fælles branding, fælles mål og fælles kvalitetskriterier udgør en samlet ramme for vejledningsindsatsen (se fx Evaluation of the All-Age Guidance Projects (2005) ).

De kommende 22 regionale netværk for voksenvejledning og –læring vil her i Danmark i perioden 2008-2009 få til opgave at samordne en del af dette brogede billede, nemlig voksenvejledningsindsatsen (se Undervisningsministeriets kort over voksenvejledningsnetværk), men der er stadig vejledningsordninger, som ikke er tænkt ind i denne sammenhæng, fx kriminalforsorgens vejledningsindsats over for indsatte. En pointe både her og uden for fængslet er, at livslang vejledning er for alle – ikke blot de særligt udvalgte voksne: Voksenvejledning er en del af livslang vejledning i det lærende, hyperkomplekse samfund (Qvortrup, 2005).

Konkluderende ligger der en række udfordringer til livslang vejledning:

• Den livslange vejledning: en sammenhængende vejledningsindsats under samme hat uden at blive uniformeret
• Forholdet mellem alles generelle vejledningsbehov og de særlige vejledningsbehov igennem hele livet
• Nye samarbejdsstrukturer og -kulturer på tværs af strukturer og institutioner i det livslange vejledningsperspektiv
• It vævet ind i en række integrerede vejledningsformer differentieret i forhold til aldersgrupper og brugere

EU-Commission (2004). Resolution om livslang vejledning: Bruxelles.

Gottfredson, L.S. (1981). Circumscription and compromise: A developmental theory of occupational aspirations. Journal of Counseling Psychology, 28, 545-579.

Ford, G. (2003). Challenging Age - Information, Advice and Guidance for Older Age Groups. London: Third Age Employment Network.

Plant, P. (2007). Globalisering: 333 forslag – mange med en vejledningskomponent. Via vejledning nr. 7/2006.

OECD (2004). Career guidance and public policy: Bridging the gap. Paris: OECD.

Plant, P. (2007). Undervisningsbaseret vejledning. Via Vejledning 13/2007.

Regeringen (2005). Danmark og Globaliseringen.

Regeringen (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi.

The Scottish Executive Social Research (2005). Evaluation of the All-Age Guidance Projects.

Qvortrup, L. (2005). Det lærende samfund – hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal.

Sultana, R. (2004). Guidance policies in the knowledge society. Trends, challenges and responses across Europe. A CEDEFOP synthesis report. Thessaloniki: CEDEFOP.

Resolution om livslang vejledning (2004)

Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi (2006)

Learndirect

Third Age Guidance

UVMs hjemmeside om voksenvejledning

UVMs kort over voksenvejledningsnetværk

Vocational Guidance for Lower-Paid Workers