Havneskolen er en skole for voksne og dens mission er at:

• Uddanne, vejlede og afklare kortuddannede ledige og ansatte
• Skabe bedre muligheder for den enkelte på arbejdsmarkedet, i samfundet og i livet/tilværelsen

I Havneskolens levetid [3] og i forbindelse med ændringerne i arbejdsmarkedspolitikken - hvor målet er at gøre flest mulige ledige borgere til duelig arbejdskraft - er der sket et signifikant skred i de opstillede mål og midler i forhold til ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

De diskursive skift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken har medført et øget økonomisk-strukturelt pres for at følge de stier, som er angivet fra administrativt og politisk niveau [4]. Hvor de ledige i forbindelse med bl.a. den øgede kravsætning om rådighed også har oplevet et skift i relationer - fra et forhold, der overvejende satte deltageren som subjekt, til deltageren som genstand.

LLL og LLV er i forbindelse med dette skift i relationerne i fare for at blive reduceret til svaret på den stadige forandring af arbejdsprocesserne og muligheden for at gøre arbejdskraften til en cirkulérbar vare[5]. Hvor pladsen til dialogen, livsverdenens erfaringer og deltagernes inddragelse i egne forandringsprocesser bliver væk i regelstyring og bureaukrati.

I dette dynamiske felt, befinder Havneskolen sig som aktør og leverandør af ydelser, der skal understøtte strategien om at få de arbejdsløse i arbejde.

Her har Havneskolen valgt at operere ud fra et fagpolitisk grundlag og værdisæt. En balanceakt udfoldet mellem et ønske om at yde kvalitet og den mulige pris, som kommunerne i Storkøbenhavn vil betale. Hvilket stiller krav om, at vi holder tungen lige i munden, når vi i vores dagligdag skal operere i en markedsøkonomi, hvor alt gøres op i effektivitet, sparet tid og penge.

Hvordan praktiserer Havneskolen så (livslang) vejledning i forhold til kortuddannede kursister med barrierer mod vejledning og læring?

Formålet med Havneskolen er:

• at uddanne, vejlede og afklare kortuddannede ledige og ansatte.
• at skabe bedre muligheder for den enkelte på arbejdsmarkedet, i samfundet og i livet/tilværelsen.

Forløbene på havneskolen er individuelle og kan bestå af forskellige dele. Fx holdundervisning, vejledning, FVU, it-undervisning. Derudover tilbydes generelle temaer, fx samarbejde og kommunikation, overenskomstforhold, virksomhedskultur. Muligheder for at deltage i kortere kurser fx AMU-kurser, hygiejnebevis mv. Desuden værkstedsundervisning og læseundervisning (FVU og ordblindeundervisning).

Vi bruger mange forskellige metoder og blander dem godt og grundigt. Vi anvender i høj grad løsningsfokuseret vejledning og bruger elementer fra den konstruktivistiske vejledningsmetode, primært omkring overvejelser om det hele menneske.

Vi yder kontinuerlig vejledning og sparring undervejs, og der er løbende individuel vejledning ud fra deltagernes behov, planer og jobmuligheder.

For at kunne støtte kursisten i at nå sit mål, har Havneskolen valgt at stille et særligt socialt læringsrum til rådighed. Det gør vi med udgangspunkt i følgende menneskesyn:

• Vi udvikles i anknytning til handling, erkendelse og følelser
• Vores handlekraft, selvudvikling og psykiske overlevelse afhænger af det omgivende miljøs empatiske kvalitet.

Man kan sige, at det sociale læringsrum giver plads og rum for at indgå i uformelt samvær med andre, hvor kursisterne gives mulighed for at: 

• Udvikle nye motiver og interesser og blive opmærksomme på mangfoldigheden i muligheder og handlinger
• Udvikle en øget opmærksomhed for hinanden; det vil sige lære at vise åbenhed over for andres og egne muligheder og bidrage til det fælles liv
• Udvikle selvbevidstheden og erhverve en øget erkendelse af sig selv og sin placering i tid og rum
• Udvikle tilværelseskompetencer og de dertil knyttede evner, færdigheder og kundskaber.

At give plads til dialogen, livsverdenens erfaringer og deltagernes inddragelse i egne forandrings-processer betyder, at både kursister og ansatte opleves som handlende subjekter, som afstedkommer en fællesskabsfølelse og mening.

Havneskolens ansatte arbejder ud fra en overbevisning om, at dynamik automatisk opnås i og med selvrefleksionen - i de handlinger, mennesket udfører eller afholder sig fra at udføre. Vi mener, at selvudvikling, selvbestemmelse og psykisk overlevelse er afhængig af det omgivende miljøs empatiske kvalitet [6].

Hvis kursisten har oplevet mange svigt og nederlag (hvilket mange af vores kursister har) vil de blive bremset i (eller selv-bremse) deres muligheder for at gå videre til det næste trin på trappen, og /eller det vil medføre, at kursisten – på grund af barrierer, processer, overvejelser, udfordringer – vil afholde sig fra at indgå i risikofyldt handlen.

Det stiller krav om et socialt læringsmiljø, hvor det enkelte individ mødes med anerkendelse og føler sig tryg og hørende til i et erfarings- og følelsesmæssigt fællesskab, der skaber forudsætninger for, at individet tør afprøve sit eget tilværelsesprojekt.

Den empatiske støtte er dog ikke alene nok til at skabe udvikling. Der skal også være udfordringer - det Kohut (90) kalder en optimal frustration - da individet har brug for at blive mødt i sin nærmeste udviklingszone.

Havneskolens påstand er, at hvis vejledning af voksne skal virke, skal læringen og vejledningen indeholde forholdet mellem individet og kollektivet (det hele menneske). Vi kalder vores vejledning at bruge kvalitetstid, hvilket indebærer:

• At kursisten bliver set og mødt som et selvstændigt og værdifuldt menneske
• At det er den samme vejleder, der følger kursisten over tid
• At der er en fælles linje i vejledningen både i forhold til den enkelte og i forhold til gruppen
• At det altid er til at få fat i vejlederen uden at skulle vente alt for lang tid, og at der altid er afsat tilstrækkelig tid til samtalen.

Bech, Ulrich 1997: Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. Hans Reitzels Forlag

Bech, Ulrich 2000: The cosmopolitan perspective – sociology of the second age of modernity. British journal and Sociology, vol. 51. No 1

Jensen, Knud 2004: Professionsfag som uddannelse og arbejdskraft. I: Professionsfagenes krise – En udfordring til lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Jensen, Knud (red) Danmarks Pædagogiske Universitets forlag.

Kohut, Heinz 1990: Selvets psykologi, Hans Reitzels Forlag, København

Offe, Claus 1997: I: Societal Cohesion and the globalising economy. What does the future hold? OECD

Rychen D.S & L.H. (eds). (2003): Key Competencies for a Successful Life and well functioning Society. Gøttingen: Hogrefe & Huber Publishers OECD/DeSeCo

Sørensen, John Hauman 1989: I: Matti Kyrö, (red): Kvalifikationsforskning – som bas for utbildning? Carlssons

Birgitte Rosén er 54 år og underviser og vejleder på Havneskolen. Hun er Cand.pæd. fra DPU fra 2004 og tidligere ansat som uddannelseskonsulent, jobkonsulent og jobcentermedarbejder i Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats.

[1] Jf. i denne forbindelse EU-kommissionens Memorandum om livslang læring: Arbejdsdokument fra kommissionens tjeneste grene. Bruxelles, 30.10.2000. SEK (2000) 1832

[2] Jf. i denne forbindelse Resolution om livslang vejledning. Dokument nr. 9286/04 EDUC SUC 234

[3] Havneskolen blev grundlagt i 1993 og er en selvejende institution. Havneskolens bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra de faglige organisationer: 3F København, LPS og Havnearbejdernes Klub af 1980.

[4] Forstået på den måde, at der er en potentiel risiko for, at den målerationelle tænkning reducerer kursisterne til et middel for opnåelse af systemets mål. Som igen kan afsætte sig i regelstyring og krav om, at den pædagogiske planlægningslogik følger den fra forvaltningsniveau udmeldte funktionalistiske forståelse af læring.

[5] Rychen D.S. & L.H. (eds). (2003): Key Competencies for a Successful Life and a well functioning Society. Gøttingen: Hogrefe & Huber Publishers. OECD/DeSeCo har opsat en definition af 3 grundlæggende kompetencer, som de kalder nøglekompetencer, der er nødvendige for, at individet kan få et succesfuldt liv og nødvendige for et velfungerende samfund. Og svaret på, hvordan man kan fremme udviklingen af en veluddannet, velkvalificeret, smidig arbejdsstyrke, som reagerer på økonomiske forandringer og giver større social samhørighed.De tre nøglekompetencer der bliver oplistet er: 1. Interacting in socially heterogeneous group 2. Acting autonomously 3.Using Tools interactively.

[6] Ifølge Kohut (Selvets psykologi, Hans Reitzels forlag, København 1990) er menneskets handlekraft, selvudvikling og psykiske overlevelse afhængig af det omgivende miljøs empatiske kvalitet. Hvor det stille samvær står som en samlebetegnelse for et socialt miljø (selvobjektmiljø), hvor der tages hensyn til:

• At jeg ikke er alene – der findes andre, der har det ligesom mig
• At jeg accepteres og anerkendes som den person, jeg er.
• Svigt i det stille samvær og i alter- egodimensionen vil føre til et selv, der er utrygt og ikke føler at høre til noget sted