kurser for pædagoger m.fl.
Kursus

Praktikvejlederkurser

Disse kurser beskæftiger sig med praktikvejledning på det pædagogiske område og indeholder emner som vejledning, supervision, organisering, faglige mål og læring.

Fakta

Navn:
Praktikvejlederkurser
Varighed:
Varierer
Adgangskrav:
Pædagog eller tilsvarende forudsætninger
Økonomi:
Der er deltagerbetaling

De henvender sig fx til pædagoger og andre, der til daglig arbejder med pædagogik, og som har eller skal have studerende i praktik.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Kurserne omhandler fx:

  • Vejledning og supervision
  • Organisering, faglige mål og læring

Undervisningen kan fx foregå som holdundervisning, forelæsninger, emne- og projektarbejde, erfaringsindsamling og -udveksling.

Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler landet over. De udbydes normalt en gang om året med ansøgningsfrist i løbet af foråret, men der kan også udbydes kurser løbende.

Få mere information om de aktuelt udbudte kurser på skolernes kursusopslag under Vis hold.

Eksamen

Nogle kurser afsluttes med en prøve eller eksamen. Få mere information om det enkelte kursus på skolens hjemmeside.

Værd at vide

Du har også mulighed for at tage en diplomuddannelse, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Der findes en række diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde, fx diplomuddannelse i pædagogik (PD) med mange forskellige retninger.

Vær opmærksom på, at du også kan tage enkeltmoduler fra den pædagogiske diplomuddannelse, fx modulet praktikvejleder til pædagoguddannelsen.

Desuden er der mulighed for at tage linjefag fra pædagoguddannelsen som enkeltfag under tompladsordningen.

Du kan evt. også finde relevante kurser vedr. pædagogiske emner under kurser, lærere m.fl..

Varighed

Kursernes længde er varierende.

Optagelse og adgang

Kurserne henvender sig til praktikvejledere for studerende inden for pædagoguddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu).

Økonomi

Der opkræves deltagerbetaling for undervisningen.

Kurserne kan udbydes som fagspecifikke kurser eller korte kurser i henhold til lov om åben uddannelse.

Læs om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelsen som forsikret ledig, kontanthjælpsmodtager eller revalidend.

Få mere at vide

For mere information om kurserne se også kursuskatalog på de enkelte professionshøjskolers hjemmesider.