Den stigende globalisering medfører øget konkurrence blandt virksomhederne. Danmark har høje lønomkostninger, og derfor er danske virksomheder nødsaget til at konkurrere på produkter af høj kvalitet.

Danmark er med ca. 40 % gået fra nr. 7 til nr. 8 i verden i forhold til andelen af de 25-34-årige med en videregående uddannelse. Men det dækker over, at der faktisk er en lille fremgang i antallet, der får en videregående uddannelse.

Det fortæller os samtidig, at der er lande, der har en højere andel, eksempelvis Canada og Japan med henholdsvis 55 og 54 %. Samtidig gennemgår flere lande i Asien en uddannelsesmæssig revolution. Landene buldrer fremad med topfart. I Danmark må vi derfor sikre os, at farten på den uddannelsesmæssige udvikling fortsat er høj.

Der er desværre 30 - 40 %, der falder fra i løbet af en universitetsuddannelse. Det er uhensigtsmæssigt for samfundet, men især for de studerende. Frafaldet på professionsbacheloruddannelserne er lidt mindre, omkring 25 %..

For så vidt angår universiteterne begrundes næsten 40 % af frafaldet med, at uddannelsen var anderledes, end de studerende havde regnet med. Det er vigtigt, at vi er tydelige omkring, hvilke krav der stilles til optagelse og gennemførelse af videregående uddannelser, og hvad de studerende kan forvente under uddannelsen. Dette skal ske fra starten af ungdomsuddannelserne, og det er således her, vejledningen kommer ind i billedet.

DI har tre forslag til, hvordan man kan sikre en bedre forventningsafklaring: Optagelsessamtaler, brobygning og varedeklarationer:

Optagelsessamtaler fungerer på den måde, at ansøgeren kommer til en samtale, hvor institutionen både ser på, om ansøgerens faglige niveau er højt nok, og på, om ansøgeren er én, der brænder for faget. Omvendt får ansøgeren mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret, om studiet er noget for vedkommende. Der er gode erfaringer med brugen af optagelsessamtaler.

Syddansk Universitet har fået tilladelse til at gennemføre et forsøg med optagelsessamtaler blandt kvote 2 ansøgere til medicinstudiet. Det har haft en markant effekt, idet frafaldet blandt de studerende fra kvote 2 i dag er bragt ned til halvdelen af frafaldet på kvote 1. Dette på trods af at kvote 1 ansøgerne havde højere karakterer på ungdomsuddannelserne. Universiteterne bør have mulighed for at lave forsøg med forskellige typer af optagelsessamtaler som supplement til det eksisterende optagelsessystem.

I folkeskolen har man i dag brobygning til ungdomsuddannelserne, der bidrager til, at eleverne tager nogle kvalificerede valg efter folkeskolen, og som skal være med til at forebygge frafald. Den samme mulighed eksisterer ikke generelt for overgangen mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Københavns Universitet har gennemført forsøg med brobygningsforløb for gymnasieelever i forhold til universitetsuddannelserne. I dag er der ingen finansiering til en sådan aktivitet. Det må formodes, at brobygning også kan reducere frafaldet på universiteterne. Det bør derfor også være muligt at få finansieret brobygningsudgifter på universiteterne.

En række uddannelser er overdimensionerede i forhold til arbejdsmarkedets behov. På trods af højkonjunktur har mange af kandidaterne ikke kunnet finde beskæftigelse. Det gælder eksempelvis fag som filosofi, kunsthistorie og litteraturvidenskab, der ifølge Magistrenes A-kasse i november 2008 havde berørte ledighedstal på mellem 9 og 11 %., mens de tilsvarende tal for alle forsikrede akademikere lå på 2,7 %.

Der bør derfor være obligatorisk for universiteterne at skabe overblik og direkte link mellem uddannelsespræsentationerne og fakta om dimittendsituationen på universiteternes hjemmeside, således at ansøgerne kan foretage oplyste og kvalificerede valg på baggrund af fakta.

Man bør fra starten sikre, at kommende studerende er klar over, hvilke krav der bliver stillet på de forskellige uddannelser. DI har en række forslag til, hvordan vi gør forventningsafklaringen endnu bedre. Det afgørende er, at vi gør ansøgerne en bjørnetjeneste ved ikke at være tydelige omkring, hvilke krav der stilles til optagelse og gennemførelse af videregående uddannelser, og hvad de studerende kan forvente under og efter uddannelsen.