Man kan også vælge en ny optik: Tage 95 %-målsætningen positivt op som en vision, og begynde at se os om efter modeller, vi aldrig før har forsøgt. Vi skal gøre noget helt nyt omkring fastholdelse, ellers sker der næppe noget nyt, der rykker på tallene. Ca. 93 % starter i ungdomsuddannelse, men kun ca. 75 % gennemfører.

Vi ved at mere end 75 % af årsagerne til at droppe ud af en ungdomsuddannelse skyldes skoleeksterne forhold, så kravene til skolerne om at være modvægte er massive.

Vi har gået et utal af veje i studievejledningen på Efterslægten for at højne gennemførelsesprocenten, uden massive ryk på tallene. Dog oplevede vi en bemærkelsesværdig forandring i gennemførelsestallene i overgangsåret 2005-6, hvor vi gik fra den gamle hf-enkeltfagsuddannelse til den nye reformerede hf-e. Det år var vi tæt på en fordobling af gennemførelsesprocenten på hf-enkeltfag. Reformen betød nemlig, at kravene til de "gamle" kursister blev klokkeklare: "Gør dig færdig efter gammel ordning, eller du skal tage fag om og tage nye fag i den nye hf". Det kunne koste kursisten dyrt i eksamensregnskabet ikke at gøre sig færdig. Det år steg gennemførelsen derfor markant!

Vi er generelt stolte af hver eneste kursist, der gennemfører på Efterslægten, trods ofte svære odds, men der er masser af plads til forbedringer, og måske skal man ikke alene pejle efter vejledningen, når man er på togt efter fastholdelses fyrtårne?

Måske skal vi stille nye krav, fx et uddannelsesklippekort til max tre gymnasiale forsøg? Eller måske er det i undervisningen frem for i studievejledningen, at de virkeligt væsentlige ting sker?

Mange hf'ere siger, at de ønsker at arbejde med mennesker, og jeg har som studievejleder ad erfaringens vej lært at spørge: "Når du siger at arbejde med mennesker, vil du så røre ved dem, eller vil du ikke? Dit svar bestemmer din retning på at arbejde med mennesker, også på din videregående uddannelse efter hf".

Her startede ideen om interesseklassen wellness, hvor alle kursister har fælles mål efter hf. De drømmer om at tage en uddannelse, hvor mennesker, sundhed, omsorg, velvære, stresshåndtering og den slags er involveret. Det er ikke en hf med et snævert mål mod en enkelt uddannelse, ej heller bare et snævert perspektiv mod professionsbacheloruddannelser, selvom mange går den vej. Der skal være plads til drømmen om at blive læge. Så kan man undervejs justere sin drøm eller være den klare ledestjerne i klassen, der altid er brug for.

Wellness-klassen retter sig altså mod fælles interesser for uddannelser som fx fysioterapeut, ergoterapeut, læge, sygeplejerske, massør, servicemedarbejder i wellness-verdenen, frisør eller som servicefunktionær i omsorgserhvervene. Alle har et fælles uddannelsesmål efter hf og en fælles interesse for mennesket og kroppen.

Link mellem job og uddannelse

En erkendelse, vi har gjort mange gange, er, at hf'erne er bedre til at passe deres fritidsarbejde end deres hf-uddannelse. Vi har derfor forsøgt at bringe arbejdslivet ind i hf. Wellnessklassen har i skoleåret 2008-09 haft en aftale med fitnessdk, hvor kursisten havde mulighed for et fritidsjob. Vi vil altid gerne have virkeligheden i spil i hf. Fitnessinstruktøruddannelsen har derfor som forsøg været bygget ind i idrætsfaget, fitnessdk.dk leverede praktikken, og Efterslægten teorien. Næste år gør vi noget nyt igen!

Praksis i hf-wellness-uddannelsen er ikke svær at få øje på:

Alle fag overholder naturligvis de ministerielle fagkrav, men fokuserer indholdet:

Kemi arbejder enkeltfagligt, måske med opskrifter på cremer. Dansk arbejder med kroppen i medierne eller synet på kroppen i billede og maleri, der dannes her samspil med billedkunst. Historie arbejder med romerske bade, kropskultur gennem tider og fitnesscentret som fremtidens forsamlingshus, og så er vi tilbage i historie og forsamlingsfrihed. Naturfagsgruppen kan arbejde med områder, der indkredser problemfelter omkring den mad, vi spiser og kroppens stressreaktioner. Muligheder for at forhandle fællesfaglige rum med fagligt transfer er legio. Der kan fx arbejdes med globaliseringen og serviceerhverv i kultursfagsgruppen, og det er nærliggende at se på, hvordan wellness-bølgen kobler sig på begreber som folkesundhed, og velfærdsstatens omsorgserhverv i den offentlige sektor ligger ligeledes lige for som undersøgelsesfelter.

De overordnede tematikker, kursistens livspraksis eller den anvendte dannelse, om vi vil, omfatter således mulighed for refleksion over epokale nøglebegreber som:

• Sundhed og folkesundhed
• Velfærd og velfærdstat
• Globalisering

Behøver jeg at sige, at det går forrygende i wellness-klassen. Her falder næsten ingen fra!

Studievalg som samarbejdspartner

Studievalg har været en god inspirator for denne nye måde at tænke gymnasial uddannelse og videregående uddannelse sammen. Vi ved, at har man et klart mål med sin ungdomsuddannelse, er det lettere at komme over de svære perioder fx i hf Har man en ledestjerne forude, kan den lyse i de mørke måneder. Der ligger talrige nye muligheder i en målgruppefokuseret samarbejdsflade mellem gennemførelsesvejledning og Studievalgsvejledning.

De foregående eksempler er fra 2-årigt hf, men jeg vil til sidst nævne, at vi gennem en årrække har udbudt pakker på enkeltfags-hf, der ikke bare tager udgangspunkt i en praksisrelatering, men i et samarbejde med konkrete erhverv. Vi vil fx gerne klæde kursisterne på til at bestå optagelsesprøver, der er forbundet med enkelte erhverv. Politipakken er populær, og pædagogpakken indgår i et etableret samarbejde med Københavns Pædagogseminarium. Der ligger mange nye ideer i støbeskeen til fremtidige koblinger mellem gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.

Gennemførelsesvejledningen på Efterslægten, med ører til kursisternes "vandrør", har hele tiden fokus på nye muligheder. Vi skal lytte til de unge. Hvem er de, og hvor er de? Men vejledningen kan kun gøre en forskel for gennemførelsen, hvis undervisningen tænder kursisterne. Den gode lærer går aldrig af mode!