Videnscenter artikel

Gennemførselsvejledning af tosprogede studerende

I vejledningen af tosprogede studerende på læreruddannelsen har Anne Baltzer og Dorrit Mondrup samlet en række erfaringer, som de her giver videre. Artiklen er skrevet i 2009 (red.).

Af Anna Baltzer, lektor og studievejleder

Dorrit Mondrup, lektor og studievejleder, Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS, 2009.

Fold alle afsnit ud

Baggrund

I studieåret 2007/08 deltog KDAS i ministeriets integrationsprojekt "Brug for alle unge". I den forbindelse opgjorde vi, at ca. 30 % af de optagne studerende på Blaagaard/KDAS har en anden etnisk baggrund end dansk, og alene på 1. årgang 2008/09 på Blaagaard/KDAS er andelen steget til 50 %¹. Gruppen af tosprogede er en meget heterogen gruppe, som kommer fra vidt forskellige kulturer, har meget forskellig familiær tilknytning til Danmark og med meget forskellige faglige og sproglige forudsætninger.

Danmarks Statistik har i den nye "Statistisk tiårsoversigt 2006" påvist, at færre indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end studerende af dansk herkomst fuldfører en påbegyndt uddannelse. 57 % versus 74 % ni år efter studiestart.

På læreruddannelsen er der også en lavere gennemførsel for denne gruppe studerende. Vi vil dog understrege, at vi har rigtig mange tosprogede studerende, der gennemfører på normeret tid².

1. Tallet beror på et skøn og er alene fremkommet ved navnekriterier

2. Baltzer A., Mondrup D:, Skovhus R. og Toft H. (2008)

Multikulturel vejledning

Vejledning af tosprogede studerende er imidlertid en langt mere kompleks størrelse end vejledning af andre studerende. Vejlederen og den vejledte har forskellig etnisk baggrund med alt, hvad det inkluderer af fejlfortolkninger i kommunikationsprocessen. Vejlederen bliver derfor nødt til at tænke kultur ind som en integreret del af vejledningen. Vi mener, at både den vejledningssøgende og vejleder ser vejledningen gennem kulturelle briller³.

Som studievejledere har vi en tendens til at se de studerende med majoritetssamfundets perspektiv. Derfor skal vejlederen træne sig i at blive "en kulturelt reflekterende vejleder", som forholder sig til egne kulturelle værdier og forståelser samtidig med, at hun sætter sig ind i de konstruktioner, der ligger bag den vejledningssøgendes fortælling i form af dennes livs- og verdenssyn.⁴

I projektet "Brug for alle unge" undersøgte vi tosprogede studerendes problemer med at gennemføre lærerstudiet. I gennem kvalitative interviews af en række studerende fandt vi følgende eksistentielle problemer:

3. Jakobsen, K. og Søndergaard, P.S.(2002).

4. Jakobsen, K. og Søndergaard, P.S.(2002).

Tre problemer

Sproglige barrierer og studiemæssige forhold

Manglende faglige kvalifikationer i dansk eller matematik er en væsentlig barriere for at tage en læreruddannelse, både socialt, studiemæssigt og fagligt. Desuden foreligger der ofte studietekniske problemer, idet de studerende kan have vanskeligheder med at omstille sig fra at referere til forståelses- og analyseniveauet. Disse forhold er samstemmende med tre store undersøgelser, der er foretaget på de lange videregående uddannelser.⁵

Inklusion/eksklusion

De tosprogede studerende, som klarer sig godt i uddannelsessystemet, er typisk dem, der bliver inkluderet som fuldgyldige medlemmer fagligt og socialt på et hold af studerende. Frafaldne studerende har ofte isoleret sig. De er dermed blevet ekskluderet og/eller har ekskluderet sig selv. Ensomhed i studiet blev fremhævet som årsag til frafald.

Kønsdimensionen

Mange tosprogede kvindelige studerende bliver tidligt gift og får børn. Derved opstår der ekstrabelastninger i den familiære kontekst, som vanskeliggør gennemførslen af uddannelsen. At så flere og flere vælger at blive skilt efter endt uddannelse, er måske tegn på en integration?

5. Fjalland, I og Munck, J (2001), Rådgivnings- og støttecentret (2005), Juridisk Fakultet (2001) og Fjalland, I og Munck, J (2001), Rektorkollegiet

Hvordan vejleder vi så tosprogede studerende?

Den multikulturelle teori kombinerer vi ofte med konstruktivistisk vejledning, da den åbner mulighed for, at såvel køn som etnicitet er individuelt konstrueret. Når denne tilgang ikke er tilstrækkelig, anvender vi den filosofiske vejledning, da den rummer det ontologiske perspektiv, som kan medvirke til at skabe mening med livet for den enkelte studerende.

Konstruktivistisk vejledning

Som udgangspunkt anvender vi konstruktivistisk vejledning til vores tosprogede studerende, da den tager udgangspunkt i den studerendes verden. Den konstruktivistiske vejledning betoner refleksivitet, sprog og kommunikation, som vigtige elementer i vejledningen. Der er ikke tale om en model eller metode til vejledningen, men vejlederen anvender praksisnære beskrivelser fra de studerende.⁶

En konstruktivistisk og multikulturel tilgang til vejledning er imidlertid ikke tilstrækkelig, hvis vejledningen skal kunne rumme de studerendes oven for omtalte eksistentielle problemer, idet vejlederen forbliver i rollen som den refleksive vejleder, der nok mestrer den neutrale spejling, men denne tilgang savner det ontologiske aspekt.

Vi skal turde spørge til den eksistentielle dimension i vejledningen, hvorfor filosofi og antropologi naturligt inddrages som supplerende forskningsdiscipliner på vejledningsområdet.⁷ Den vejledningssøgende skal således bringes til selvrefleksion, selvbestemmelse og til det gode valg.

Filosofisk vejledning

Når vi vejleder tosprogede studerende kan vi risikere at være bundet af en forforståelse om det gode danske liv i stedet for at "stå i det åbne". Vejlederen skal være ligeværdig med de studerende, men vejlederen har dog mere erfaring og viden om vejledning.

Vejledningsprocessen begynder med, at vejleder forsøger at forstå den måde, den studerende forstår problemet på. For at vejlederen kan sætte sig ind i den studerendes univers, må den studerende fortælle om sit liv på en måde, som gør, at vejlederen får indsigt i den studerendes liv. Den etiske og eksistentielle udfordring er at skabe et undringsfællesskab mellem vejleder og vejledte. Der skal skabes et rum og en forholden sig til, hvad det gode liv er, og hvad der har værdi og giver livsmening.

6. Peavy V. (2006)

7. Hansen, F.T ( 2005)

Referencer

Baltzer A., Mondrup D. Skovhus R og Toft H. (2008). Gennemførselsvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser. Projekt 5.2 VUE

Fjalland, I og Munck, J (2001). Integration af fremmedsprogede studerende på de længevarende uddannelser. Plexus, rektorkollegiet

Hansen, F.T. (2007). Hermeneutik er ikke en videnskab, men kunsten at skabe og være i et undringsfællesskab. Nordisk tidsskrift for musikpædagogik

Jakobsen, K. og Søndergaard, P.S.(2002). Multikulturel vejledning. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 2, Undervisningsministeriet, København.

Lehn S, Madsen, D, Sørensen Aa.R (2005). Vejledning, etnicitet og køn - et litteraturstudium, Center for ligestilling ved Roskilde Universitet

Peavy, Vance (2006). Konstruktivistisk vejledning. Studie & Erhverv

Rådgivnings- og støttecentret (2005). Undersøgelses af adfærd og studiesucces hos studerende med anden sproglig og kulturel baggrund. Aarhus Universitet.