De vejledningssøgende
Videnscenter artikel

Ny start - nye relationer

Overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse kan være stor. Læs her om Kristoffer Bergs erfaringer. Artiklen er skrevet i 2009 (red.).

Af Kristoffer Berg, stud.ling.merc. og introvejleder, Copenhagen Business School. 2009.

Når man starter på en videregående uddannelse, er man vant til fra folkeskolen og gymnasiet at have en klasse, man er en del af. Når man begynder på en videregående uddannelse, er der derimod ingen garanti for, at man får skabt samme fællesskab på holdet.

Mange kan derfor ende med at føle sig meget alene, og det er netop det sociale element, eller mangel på samme, der kan vise sig at være en altafgørende faktor, hvis man kommer til at stå ved en korsvej og skal finde ud af med sig selv, om man skal fortsætte på studiet eller ej.

Fold alle afsnit ud

Den første tid på studiet

Den første tid på min egen uddannelse, husker jeg som en tid med mange nye sanseindtryk og en periode med en del forvirring. Men det, der for mig står tydeligst i erindringen, var følelsen af, at jeg blev taget godt imod og nærmest med det samme følte mig som en del af fællesskabet på CBS.

Som de fleste studerende højst sandsynligt vil kunne nikke genkendende til, så oplevede jeg skiftet fra gymnasiet til universitetet som kæmpe stort. At starte på et studium, at skulle disponere over min egen tid og få en hverdag med et stort arbejdspres til at fungere var en stor omvæltning.

Det var på det tidspunkt, jeg lærte betydningen af udtrykket "ansvar for egen læring" at kende. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg gik ind til, da jeg trådte ind ad døren til CBS for første gang. Netop denne usikkerhed kan resultere i, at mange vælger at stoppe på det studium, de har valgt. Personligt har jeg ligesom højst sandsynligt tusindvis af andre studerende mindst én gang tænkt på, om det nu var det rigtige sted, jeg var.

Højt frafald

Frafaldet på lange videregående uddannelser er højt. Det forventes, at 28 % af de studerende, der begyndte på en bacheloruddannelse i 2006 ikke færdiggører deres studium (Idégruppe for ... 2008).

At mere end hver fjerde ikke gennemfører studiet kan skyldes, at forventningerne til det faglige indhold eller niveau ikke bliver indfriet; at det faglige niveau enten er alt for lavt eller alt for højt. I andre tilfælde kan det helt simpelt dreje sig om, at den studerende blot har truffet et forkert valg. Så i stedet for at læse Tysk, finder den studerende ud af, at hun brænder for at blive sygeplejerske.

Ensomheden kan også melde sig, og man kan hurtigt komme til at føle sig alene på et stort og fremmed universitet, hvis man ikke får skabt gode relationer. For mennesket er det ifølge Maslow vigtigere at få dækket de sociale behov end præstationsbehovet (Maslow's Hierarchy... 1943). Så før man kan præstere i timerne og til eksaminerne, og i det hele taget fuldføre et studium, så vil langt de fleste have et behov for en eller anden form for netværk på studiet.

Men hvad kan man gøre for at begrænse frafaldet for sidstnævnte gruppe? Hvad er det, der skal til for, at de nye studerende får mod på og lyst til at give studiet den chance, det fortjener?

Da jeg i 2005 stod alene ved indgangen til Dalgas Have og ingen kendte, var det med en vis ængstelse og nervøsitet, jeg åbnede døren og trådte ind i foyeren. Men nærmest inden jeg kunne nå at se mig om, blev jeg taget varmt imod af en af de tre studerende, som skulle blive mine introvejledere. Jeg fik forklaret vejen til det lokale, mit hold skulle mødes i, og fra første minut blev der taget hånd om mig. I løbet af en fantastisk introuge, blev jeg og mine medstuderende klogere på, hvad det vil sige at læse på CBS, og vi fik et indblik i forskellen på at være elev på gymnasiet til et liv som studerende på universitetet.

Det handler om netværk

Langt vigtigere var dog de venskaber, der opstod i løbet af de første par uger. De skulle senere danne grundlag for det store netværk, jeg har fået på skolen. Netop betydningen af gode og nære relationer til medstuderende gjorde, at jeg fra starten havde en kæmpe lyst til at komme godt i gang med mit nye studium. Alene det at kunne gå rundt på skolen og hilse på folk på ens vej, oplevede jeg som noget utrolig positivt, og det er samme udmelding, jeg får fra alle de medstuderende, som jeg har været vejleder sammen med og været vejleder for.

At udvide sit netværk

Muligheden for at udvide sit netværk betydeligt på skolen er også den altoverskyggende grund til, at BA Intro på CBS hvert år har modtaget rigeligt med ansøgninger til at kunne ansætte det nødvendige antal vejledere til at modtage de 500-600 nye studerende. Jobbet er ulønnet, men vejlederne deltager i spændende kommunikationsseminarer, førstehjælpskursus og får træning i formidling til en fremmed forsamling. Dermed ligger der en ekstra gevinst i at engagere sig yderligere i sit studium, og heldigvis har CBS og andre universitetsuddannelser fået øjnene op for vigtigheden af et godt introforløb.

Introforløbet

I introugen er det meningen, at de nye studerende skal have en vellykket introduktion til deres studium, fagligt såvel som socialt, som det er formuleret i BA Intros formålsparagraf.

Det er introvejledernes opgave at lægge op til godt socialt samvær, og i løbet af introforløbet lægges der vægt på, at alle på holdet føler, at der tages hånd om dem og deres måde at have det godt sammen med andre mennesker på. Derfor kan det at drikke øl i festligt lag være foretrukket blandt nogle, hvor det for andre i højere grad handler om at lære mennesker at kende, uden at alkohol er en del af processen. Helt grundlæggende handler det derfor om, at de nye medstuderende får den bedst mulige start på det nye studium.

Hva' så nu?

Introugen er overstået, og hverdagen melder sig. Introvejlederne kan gøre nok så meget for at vise de nye studerende, hvordan man finder pensumlister og skemaer, men med så mange oplysninger på så kort tid, kan mange stå ugen efter og føle sig forvirrede og i tvivl om en masse vigtige ting. Det er blandt andet derfor, man har indført en mentorordning på CBS.

Det er i et samarbejde mellem studerende som mentorer og studievejledningen, at man nu i endnu højere grad tager hånd om de nystartede. Mentorerne tager således over, hvor introvejlederne slap og hjælper de studerende igennem det første semester af studiet. På denne måde har de nye i det mindste en lille gruppe mennesker, som de kan få råd og vejledning af, og som ikke kun er på kontoret mandag til fredag mellem 9 og 12.

"Mentorordningen gør, at de studerende kan se, at de ikke er alene. Hverken med deres problemer eller socialt", siger Clara Rao, studerende på CBS og mentor, til CBS Observer og fortsætter: "Der knyttes bånd imellem de studerende, der benytter ordningen, og den hjælper samtidigt meget med at afstemme forventninger med virkeligheden på studiet" (CBS Observer 2008).

Relationer skabes

Da man på CBS og mange andre studier arbejder i grupper, så er det noget, der ligger en stor del af de nye på sinde at få afklaret. Hvem skal man nu være i studiegruppe med? Det er blandt andet en af de ting, introvejlederen og mentoren hjælper de studerende med, i tilfælde af at den studerende ikke selv har kunnet finde en gruppe.

Det har en kæmpe betydning for langt de fleste studerende, at de har et eller flere kendte ansigter, som kan hjælpe med at give svar på praktiske spørgsmål. Samtidig fungerer både introvejledere og mentorer også længere ude i fremtiden som et kendt ansigt, hvis ikke som en rigtig god ven.

Referencer

Idégruppe for at bryde den sociale arv på universitetsuddannelserne (2008). "Hvordan øges den sociale uddannelsesmobilitet på universitetsuddannelserne?

CBS Observer (2008). "Mentorordning i fuldt flor".

Maslow's Hierarchy of Needs (1943). Maslows Behovspyramide.