Beskrivelse
Lørdag den 11. marts kan du få et helt unikt indblik i uddannelserne på MARTEC. Du kan bl.a. få en snak med vores studerende, undervisere og vejledere.
Men endnu vigtigere, så vil du få mulighed for at opleve en lang række af de ting, som MARTECs studerende på uddannelserne maskinmester, skibsfører, skibsingeniør, skibsmaskinist og adgangskursus beskæftiger sig med til dagligt.
Skibsfører
Du kan f.eks. prøve at sejle et skib i en af de simulatorer vores skibsførerstuderende arbejder med til dagligt. Eller prøv på egen krop hvor hurtig du kan iføre dig det brandudstyr, som en skibsfører også skal bruge i virkeligheden.
Maskinmester
Oplev hvordan det er at starte på Værkstedskolen, hvis du kommer med en studenterhue, og se nogle af de projekter de studerende arbejder på. Har du et svendebrev kan du komme forbi og møde de studerende på vores Adgangskursus. Du kan med egne øjne se, hvordan en skibsmotor fungerer i vores Miljø- og Energilaboratorie, eller hvordan de studerende arbejder med el i vores el-laboratorie.
Skibsingeniør
Sommeren 2023 starter vores helt nye uddannelse op - Skibsingeniør. Mød udviklerne af uddannelsen, og test din viden om bl.a. skibsstabilitet. Her vil du også stifte bekendtskab med nogle af de designprogrammer vi bruger på uddannelsen, og den litteratur, som vil danne grund for den teoretiske del af uddannelsen.