Dit barn får sine første standpunktskarakterer, og skolen vurderer, om dit barn er parat til ungdomsuddannelse.
Vejledning, introduktionskurser, studievalgsportfolio og uddannelsesparathedsvurdering. Det er alle aktiviteter i 8. klasse, som skal forberede dit barn til valget af ungdomsuddannelse.
I begyndelsen af skoleåret får eleverne kollektiv vejledning af skolens vejleder.
Som forælder kan du blive inviteret til et informationsmøde og fx høre om introduktionskursus og studievalgsportfolio, begge vigtige arbejdsredskaber for dit barn i 8. klasse. Det er dog forskelligt, hvordan den enkelte skole tilrettelægger informationen.
Dit barn skal i løbet af 8. klasse deltage i introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Det er forskelligt fra skole til skole, hvornår kurserne ligger, og hvordan det tilrettelægges.
Fra og med 8. klasse skal dit barn arbejde med sin studievalgsportfolio. I studievalgsportfolioen skal han/hun løbende samle sine overvejelser om valget af ungdomsuddannelse.
Når dit barn i 9. eller evt.10. klasse skal søge ungdomsuddannelse, skal I som en del af arbejdet med studievalgsportfolioen udfylde et afrapporteringsskema. Skemaet skal I vedhæfte ansøgningen som pdf.
Skolen og vejlederen laver en vurdering af dit barns forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse eller evt. på en anden uddannelsesaktivitet efter 9. eller 10. klasse.
Der er forskellige typer ungdomsuddannelse, og de kræver forskellige forudsætninger. Vurderingen i 8. klasse vil give dit barn en tidlig vurdering af, hvilke typer han/hun er parat til, og hvilke typer han/hun skal arbejde med at blive parat til.
Når skolen vurderer dit barns uddannelsesparathed, sker det på baggrund af dit barns faglige forudsætninger (dvs. standpunktskarakterer.)
Derudover vurderer skolen og vejlederen dit barns:
Alle fire dele indgår i uddannelsesparathedsvurderingen.
Efter vurderingen skal dit barn fortælle i skolen, om han/hun ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse, en hf-eksamen eller en erhvervsuddannelse efter 9. eller evt.10. klasse.
Det er ikke meningen, at dit barn allerede nu skal vælge mellem konkrete gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser. Det er kun typen af ungdomsuddannelse, I skal overveje.
Dit barn får to vurderinger i løbet af 8. klasse, én om vinteren (december-januar) og én om sommeren (maj-juni). Begge laves i forbindelse med, at skolen giver standpunktskarakterer.
I vil få skriftligt svar på resultatet af uddannelsesparathedsvurderingerne. Det vil fremgå af svaret, hvilke typer ungdomsuddannelse, dit barn er vurderet uddannelsesparat til, og hvilke typer han/hun evt. ikke kan vurderes parat til endnu.
Dit barn skal nu holde sit gode niveau både fagligt, personligt, socialt og evt. praksisfagligt, så han/hun også kan blive vurderet uddannelsesparat i 9. klasse.
Der vil blive lagt en plan for, hvordan dit barn kan blive parat. Skolen og vejlederen sætter gang i en særlig målrettet skole- og vejledingsindsats. Som forælder vil du få besked.
Hvis dit barn ikke umiddelbart er parat til en ungdomsuddannelse, vil han/hun være parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det kan fx være 10. klasse, den forberedende grunduddannelse (FGU), en fri fagskole eller beskæftigelse. Skolen vil ikke lave en formel vurdering af, hvad dit barn helt præcist er klar til, men skolen skal give jer en skriftlig meddelelse og begrundelse.
Derefter vil skolen sammen med vejlederen sætte gang i aktiviteter, der kan gøre dit barn parat til ungdomsuddannelse.
Læs mere om forberedelserne i 8. klasse i artiklerne:
Her kan du læse om forudsætningerne for at blive vurderet uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse i 8. klasse:
For at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat til ungdomsuddannelse skal gennemsnittet af dit barns standpunktskarakterer være:
Ud over standpunktskaraktererne, skal dit barn også have de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne vurderes uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. I vurderingen ser lærerne bl.a. på, om den unge er:
Dit barns praksisfaglige forudsætninger indgår også i uddannelsesparathedsvurderingen. Her ser lærerne bl.a. på, om den unge:
De praksisfaglige forudsætninger kan i særlige tilfælde betyde, at dit barn kan blive vurderet parat til ungdomsuddannelse.
Du kan få hjælp af en vejleder på din skole, i din kommune eller af eVejledning.
