Kursus

ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 7

Denne grund- og specialiseringsuddannelse omfatter uddannelse i transport af farligt gods inkl. klasse 7, i emballager i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt.

Fakta

Navn:
ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 7
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,6 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2280
Fagkode:
47700-

Målgruppe

Personer, der skal transportere farligt gods, inkl. klasse 7, i emballager i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt. Deltageren skal som minimum have kørekort til traktor (motorredskab).

Mål

Deltageren kan efter gennemført uddannelse, og udstedt ADR-bevis, varetage transport af farligt gods i emballager - inklusive gods hørende til klasse 7, men med undtagelse af gods hørende til klasse 1. Målet anses for opfyldt, når deltageren har gennemført uddannelsen, som beskrevet i den af Beredskabsstyrelsen godkendte uddannelsesplan for heldækkende ADR-uddannelse, Grund og klasse 7, og har bestået den tilhørende eksamen, jævnfør Beredskabsstyrelsens retningslinjer.

Varighed

3,6 dage

Eksamen

I forbindelse med grunduddannelsen og specialiseringsuddannelsen klasse 7 afholdes der en afsluttende eksamen i henhold til Beredskabsstyrelsens bestemmelser for afholdelse af eksamen for chaufførkurser. Ved eksaminationen skal deltageren vise, at vedkommende er i besiddelse af den nødvendige viden, indsigt og praktiske færdighed, der er nødvendig som professionel fører af køretøjer, der transporterer farligt gods i overensstemmelse med målbeskrivelsen. Ved eksaminationen anvendes de eksamensopgaver, der er foreskrevet og udarbejdet af Beredskabsstyrelsen, ligesom afholdelse og bedømmelse sker efter Beredskabsstyrelsens gældende bestemmelser for afholdelse af eksamen for chaufførkurser.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser