Kursus

Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen

Deltagerne kan indsamle, sortere og bortskaffe affald fra byggepladsen under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger, så der i den daglige drift er fokus på bæredygtig anvendelse og opbygning af en ressourcebesparende kultur.

Fakta

Navn:
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2889
Fagkode:
47464-

Målgruppe

Faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.

Mål

Ud fra viden om bygge- og anlægsmaterialers sammensætning og oprindelse kan deltagerne indsamle, sortere og bortskaffe affald fra byggepladsen under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger, så der i den daglige drift er fokus på bæredygtig anvendelse og opbygning af en ressourcebesparende kultur. Deltagerne har desuden et sådant kendskab til håndtering, sortering og mulighed for genanvendelse af affald på byggepladsen, at de kan deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald og kan deltage i planlægning af en hensigtsmæssig indretning af byggepladsen, der på samme tid sikrer bedst mulig sortering i forskellige fraktioner og sikrer hensigtsmæssige adgangsveje. Derudover kan deltagerne vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald, og endelig kan deltagerne søge oplysninger om kommunale retningslinjer for bortskaffelse af affald.

Varighed

3,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser