Kursus

Teleskoplæsser - Certifikat

Uddannelsen retter sig mod ufaglærte og faglærte, der skal føre teleskoplæsser eller lignende multifunktionsmaskiner, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler, til kranarbejde eller som anvendes til løft af personer, eller til løft af containere i terminalområder. Uddannelsen afsluttes med teoretisk og praktisk prøve i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.

Fakta

Navn:
Teleskoplæsser - Certifikat
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 124 - 186 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2602
Fagkode:
48671-

-

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod ufaglærte og faglærte, der i deres arbejde skal føre teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner. Uddannelsen afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve, der skal bestås for at erhverve uddannelsesbevis som fører af teleskoplæsser. Beviset er gyldigt som certifikat. Når man har beviset fra denne uddannelse, giver Kranbasis, f.eks. uddannelsen 48678 Teleskoplæsser m kranløft > 8 tm + Kranbasis også ret til at bruge teleskoplæsseren til kranarbejde over 8 tm.

Mål

Deltageren kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner i henhold til gældende regler. Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med teleskoplæssere, når de anvendes til løft af byrder på gafler, til kranarbejde eller til personløft. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende teleskoplæssertyper med gafler, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt, vælge egnet løftetilbehør samt kunne betjene teleskoplæssere indrettet som personløfter. De deltaljerede kvalifikationskrav, som deltageren skal opnå efter endt uddannelse, fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser i bilag 2, pkt. 2.3.  

Varighed

5,0 dage

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere som har aflagt og bestået certifikatprøven jf. Arbejdstilsynets bestemmelser, som godtgør, at deltageren er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre teleskoplæsser eller lignende multifunktionsmaskiner i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. I bekendtgørelsens Bilag 2 b) og Bilag 2, pkt. 2.3 beskrives de detaljerede krav for personer, der skal føre teleskoplæsser eller lignende multifunktionsmaskiner.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Vis hold Skjul hold

AARHUS TECH

AMU-Fyn

Campus Bornholm

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster

EUC Lillebælt

EUC Nord

EUC Nordvest

EUC Sjælland

Herningsholm Erhvervsskole

Learnmark Horsens

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

TECHCOLLEGE

Zealand Business College