Tilgængelighedserklæring

Styrelsen for It og Læring forpligter sig til at gøre webstedet https://www.ug.dk/ tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.ug.dk/?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Styrelsen for It og Læring, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.ug.dk/

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: En blanding af automatiseret og manuel test, blandt andet med følgende plugins og programmer: Siteimprove Accessibility checker, QualWeb og NVDA skærmlæser.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Undertekster
    Der er eksempler på, at videoer mangler undertekster og enkelte mangler synstolkning. Eksempler på videoer, der mangler undertekster er under https://www.ug.dk/inspiration/mit-ug
  • Misvisende og redundant billedlink
    Øverst på alle indholdssider er der et billede med ministeriets logo, der linker til ug.dk og har et misvisende alternativ, så både seende og brugere af hjælpemidler ikke kan afkode, hvor linket fører til.
  • Kort over beskæftigelsesmuligheder mangler tilgængeligt alternativ
    Brugere uden farveopfattelse kan ikke se beskæftigelsesmuligheder på de kort, der er på artikler der omhandler jobs, se fx https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/akademiskarbogledelse/natvid/astronom
  • Kontrastforhold mellem tekst og baggrund
    Der er eksempler på, at kontrasten er for lav. Det gælder fx på brødkrummestien, knappen til søgning, tabeloverskrifter. På artikler overholder links i de blå kasser i højre side af skærmen og angivelse af uddannelsestype ikke kravene, se fx https://www.ug.dk/uddannelser/enkeltfag/enkeltfagpaaerhvervsakademiuddannelser/multimediedesigner-enkeltfag Det samme gælder opmærkningen på søgeresultatsider. Platformen som UddannelsesGuiden er udviklet i skal opdateres til en ny version, hvorfor dette ikke prioriteres rettet i nuværende version.
  • Mangelfulde eller redundante links
    Der er eksempler på redundante links og mangelfulde linktekster. Links forventes rettet løbende som en del af tekstvedligeholdelsen.
  • Pdf'er
    Der er eksempler på dokumenter, der ikke lever op til kravene om tilgængelighed. Disse er ved at blive tilrettet og forventes udskiftet i løbet af 4. kvartal 2021.
  • Kort over uddannelsessteder
    Markeringerne på kortene der viser uddannelsessteder har ikke tilgængelige navne til brugere af hjælpemidler. Information kommer først ved klik på markeringen. Se eksempel på kortet her https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/mejeriogjordbrug/landbrugsproduktion https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/mejeriogjordbrug/landbrugsproduktion
  • Figur der viser erhvervsuddannelsers opbygning
    På sider under https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/ er der under overskriften "Uddannelsens opbygning" en figur, der viser uddannelsesopbygning. Denne figur har ikke et tilgængeligt alternativ.
  • Værktøjet Adgangskortet
    Der er identiske id'er i headeren på selve ug.dk og værktøjets header. I dropdownmenuer mangler krydset der lukker den et tilgængeligt alternativ, men den kan lukkes ved Esc eller tryk udenfor menuen. Søgefeltet mangler en beskrivelse. https://www.ug.dk/adgangskortet
  • Værktøjet Retningsviseren
    Der er identiske id'er i headeren på selve ug.dk og værktøjets header. I dropdownmenuer mangler krydset der lukker den et tilgængeligt alternativ, men den kan lukkes ved Esc eller tryk udenfor menuen. https://www.ug.dk/retningsviseren
  • Værktøjet Uddannelseszoom
    Sprogattributten er forkert angivet med dk i stedet for da. Viewporten er sat til ikke at kunne zoome, men dette vurderes at blive ignoreret af alle nyere browsere. Baggrundsfarven på boksene der viser de valgte uddannelser, overholder ikke kravet om kontrast. https://ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom
  • Værktøjet Erhvervsuddannelseskortet
    Der er identiske id'er i headeren på selve ug.dk og værktøjets header. Det er ikke muligt at tilgå markeringerne på kortet med tastatur og der er ikke noget tilgængeligt alternativ.
  • Værktøjet Studievælgeren
    Der er ikke angivet sprog for siden. Det er ikke muligt at bruge værktøjet med tastatur. Der er pt. ved at blive udviklet en helt ny udgave af Studievælgeren, der kan benyttes med hjælpemidler.
  • Værktøjet Jobkompasset
    Jobkompasset lever ikke op til krav om tilgængelighed.
  • Afgangsprojekter på Videnscenter for Vejledning
    Afgangsprojekter i pdf-format på Videnscenter for Vejlednings side lever ikke op til kravene om tilgængelighed. De kan findes her: https://www.ug.dk/afgangsprojekter.
  • Dropdowns på artikler
    Dropdowns på artikler er ikke mulige at tilgå via tastatur eller at få læst højt af skærmlæsere. Hjemmesiden lanceres i ny version i 2024.

Uforholdsmæssig stor byrde

Intet at angive

Ikke omfattet af loven

  • Dokumenter offentliggjort før 23. september 2018
    Dokumenter offentliggjort før d. 23 september 2018 er ikke gjort tilgængelige.
  • Værktøjet Adgangskortet
    I værktøjet Adgangskortet er der to identiske id'er i ug.dk's header og værktøjets header. I dropdownmenuer mangler luk-knappen (krydset) et tilgængeligt alternativ, men kan lukkes ved tryk udenfor dropdownen eller ved Esc. Søgefeltet mangler en beskrivelse.
  • Værktøjet Retningsviseren
    I værktøjet Retningsviseren er der to identiske id'er i ug.dk's header og værktøjets header. I dropdownmenuer mangler luk-knappen (krydset) et tilgængeligt alternativ, men kan lukkes ved tryk udenfor dropdownen eller ved Esc.
  • Værktøjet Uddannelseszoom
    Teksten i søgefeltet lever ikke op til kravet om kontrast. Sprogattributten er forkert angivet til DK i stedet for DA. De farvede kasser der vises når brugeren har valgt, hvilke uddannelser, der skal sammenlignes overholder ikke kravet om kontrast. Viewporten er sat til ikke at kunne zoome, men dette vurderes kun at påvirke brugere med gamle mobilbrowsere. Søgefeltet mangler en beskrivende alternativ tekst.

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Principper for tilgængeligt indhold er indarbejdet i de redaktionelle retningslinjer. Nyudvikling på www.ug.dk udvikles med henblik på at leve op til kravene.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til monitorerings- og tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. Du kan ikke forvente at få svar på din henvendelse, medmindre Digitaliseringsstyrelsen har behov for yderligere uddybning.