Kursus

Kloakering - Strømpeforing af afløbsledninger

Deltagerne kan udføre opgravningsfri renovering af afløbsledninger ved hjælp af strømpeforing op til 160 mm idiameter. Deltagerne kan foretage nødvendige forundersøgelser og vurdere behov for spuling før indføring af strømpen samt vælge godkendte foringsmaterialer og udføre lovpligtig kvalitetssikring. Inden kursusstart skal deltagerne have gennemført lovpligtigt kursus i personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater.

Fakta

Navn:
Kloakering - Strømpeforing af afløbsledninger
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 190 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2207
Fagkode:
47566-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse indenfor kloakeringsbranchen. Deltagerne skal inden kursusstart have uddannelsesbevis fra lovpligtigt kursus i personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, da materialer, der anvendes til hærdning af strømpeforingsmaterialet kan være epoxy eller isocyanater.

Mål

Deltagerne kan udføre opgravningsfri renovering af afløbsledninger ved hjælp af strømpeforing op til 160 mm i diameter. Deltagerne kan vælge nødvendige forundersøgelsesmetoder, herunder ledningslokalisering, tæthedsprøvning, lækagesporing, faldmåling, TV-inspektion og registrering, samt kan fastlægge materiale og dimension på eksisterende ledninger. Deltagerne kan desuden vurdere behov for spuling før indføring af strømpen og vælge godkendte foringsmaterialer og udføre lovpligtig kvalitetssikring. Endelig kan deltagerne sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav, bygnings-, miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Varighed

3,0 dage.

Eksamen

Der er ikke eksamen, men der udstedes bevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser