Kursus

Kloakering - Afløbsplan for småhuse

Du kan efter kurset udføre beregning af koter, fald, anlæg, rumfang og rette vinkler i forbindelse med planlægning og udførelse af afløbsinstallationer samt beregne ledningers længde, promillefald, positive og negative koter. Du kan endvidere udarbejde afløbsplaner for småhuse efter gældende regler/normer med anvendelse af digitale hjælpemidler såsom programmer til teknisk tegning, tekstbehandling, regneark mv- Vælge korrekt fald på afløbsledninger i småhuse, så det disponible fald fordeles rationelt og herunder sikre, at installationerne placeres frostfrit.

Fakta

Navn:
Kloakering - Afløbsplan for småhuse
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
6,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 190 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2207
Fagkode:
49280-

-

Målgruppe

Ufaglærte og faglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.

Mål

Deltagerne kan: - Udføre beregning af koter, fald, anlæg, rumfang og rette vinkler i forbindelse med planlægning og udførelse af afløbsinstallationer. - Beregne ledningers længde, promillefald, positive og negative koter samt almindelig forekommende rumfangsberegninger i forbindelse med etablering og reetablering af afløbsanlæg i jord. - Udarbejde afløbsplaner for småhuse med anvendelse af digitale hjælpemidler såsom programmer til teknisk tegning, tekstbehandling, regneark mv.- Vælge korrekt fald på afløbsledninger i småhuse, så det disponible fald fordeles rationelt efter gældende regler/normer og herunder sikre, at installationerne placeres frostfrit. - Vælge korrekt dimension på afløbsledninger i småhuse under hensyntagen til overbelastning af ikke udluftede ledninger.- Medvirke i projektgranskning og risikovurdering af afløbsprojekter til sikring af afløbsprojektets bygbarhed.

Varighed

6,0 dage

Eksamen

Uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.