Akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi
Kursus

Materialeprøvning (akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknik)

Du får forudsætninger for at foretage valide målinger af et materiales egenskaber.

Fakta

Navn:
Materialeprøvning
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse med specifikke fagkrav + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. SVU under visse forudsætninger

Som baggrund tilegner du dig en forståelse af det materiale, der måles på, formålet med målingen, det måleudstyr, der anvendes, og de krav, der stilles til målingen.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Du får forudsætninger for at arbejde med - og samarbejde om - materialeprøvning. Såvel i en faglig som en tværfaglig sammenhæng.

Modulet indeholder emner som:

  • Materialekendskab, herunder egenskaber for stål, legeringer, plast og komposit
  • Mekanisk prøvning, herunder hårdhedsprøvning, trækprøvning, trykprøvning, bøjeprøvning og ruhed
  • Fysiske målinger, herunder massefylde, porøsitet, ledningsevne og fasetransformationer
  • Kvalitative og kvantitative kemiske analyser på materialer

Modulet kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse med matematik på B-niveau og fysik på C-niveau
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Modulet Grundlæggende måleteknik skal være bestået.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du evt. optages på dispensation eller på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kontakt uddannelsesstedet.

Økonomi

Der er deltagerbetaling.

Du kan evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.