Akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi
Kursus

Drift og vedligehold af måleudstyr (akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi)

Du får forudsætninger for at indgå i virksomhedens daglige arbejde med at drifte og vedligeholde måleudstyr.

Fakta

Navn:
Drift og vedligehold af måleudstyr
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse + specifikke fagkrav + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Bl.a. kan du i praksis selv varetage fagligt-tekniske opgaver som kalibrering, og du kan deltage i udvikling og revision af procedurer og arbejdsgange.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver fx forudsætninger for at vælge løsninger til driften af udstyret og vurdere drift og vedligehold i forbindelse med det praktiske arbejde med såvel forsøgs- og udviklingsopgaver som projekter og kontrolopgaver.

Modulet indeholder emner som:

  • Vedligehold af måleudstyr og instrumenter
  • Planlægning og vurdering af kalibreringsrutiner og kalibreringseffekter
  • Håndtering af kalibreringsresultater og kalibreringscertifikater
  • Normaler og sporbarhed
  • Akkreditering/certificering
  • Six Sigma
  • Kontrolkort og outlier-test
  • Statistiske test

Modulet kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er obligatorisk på akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse med matematik på B-niveau og fysik på C-niveau
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Specifikke fagkrav

Mindst et af følgende moduler på akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi skal være bestået:

  • Tryk- og temperaturmåling
  • Geometriske målinger
  • Målinger af væskers egenskaber
  • Masse, volumen og flowmåling
  • pH og koncentrationsmåling
  • Materialeprøvning
  • Miljømåling

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse