Modulet giver indsigt i, hvordan virksomheden kan arbejde med innovation og produktudvikling i virksomhedens egen værdikæde og på tværs af forsyningskæden og samtidig blive klar til at optimere og automatisere processerne digitalt.
Du lærer om, hvordan virksomheden måler og indsamler data og følger op på processer og maskiner.
Modulet indeholder emnerne:
- Forretningsprocesser i værdi- og forsyningskæder
- Digitalisering i værdi- og forsyningskæden
- Forretningsforståelse og sammenhæng med salg, indkøb, lager og økonomi
- Udviklingsprocesser
- Produktionsprocesser
Undervisning
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Copenhagen Business Academy (cphbusiness.dk)
- Erhvervsakademi Dania (eadania.dk)
- Erhvervsakademi Kolding, IBA (iba.dk)
- Erhvervsakademi MidtVest (eamv.dk)
- Erhvervsakademi SydVest (smartacademy.dk)
- Erhvervsakademi Aarhus (eaaa.dk)
- Københavns Erhvervsakademi (kea.dk)
- Professionshøjskolen Absalon (phabsalon.dk)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (ucl.dk)
- UCN (ucn.dk)
- Zealand Sjællands Erhvervsakademi (zealand.dk)
Desuden online hos SmartLearning (smartlearning.dk)
Værd at vide
Værdikæden i praksis er obligatorisk på akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser.
Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.