To håndværkere ser på byggetegning
Kursus

Kommunikation på byggepladsen (akademiuddannelsen i byggekoordination)

På modulet lærer du at kommunikere professionelt på tværs af faggrupper og kulturer, at optræde som effektiv mødeleder og at forebygge og håndtere konflikter på byggepladsen.

Fakta

Navn:
Kommunikation på byggepladsen
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Deltagerbetaling på ca. 10.000 kr. SVU under visse forudsætninger

Du får viden om forskellige mødetyper og hvordan du kommunikerer mest effektivt i forhold til din målgruppe.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På kurset bliver du introduceret til forskellige præsentationsteknikker, lige som du undervejs i forløbet arbejder med at styrke egne kommunikationskompetencer.

Du lærer at:

  • anvende metoder og værktøjer til effektiv mødeledelse i forhold til møder på byggepladsen
  • forebygge og håndtere konflikter på byggepladsen
  • udvælge og anvende konkrete præsentationsteknikker til at formidle et budskab i forhold til en konkret målgruppe på byggepladsen

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Modulet kan udbydes af:

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Modulet kan koste ca. 10.000 kr.

Deltagerbetalingen kan variere. Prisen pr. modul afhænger bl.a. af antal ECTS og af undervisningsformen, herunder om undervisningen tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning. Find information om det aktuelle udbud under Vis hold nederst på siden.

Du kan evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Få mere at vide

Se generelt om studiestruktur på akademiuddannelserne.