Foto af Fitnessinstruktør
Job

Fitnessinstruktør

Fitnessinstruktører arbejder i fitness- og motionscentre, hvor de hjælper kunderne med at opbygge og vedligeholde deres fysiske form.

Fakta

Arbejdssteder:
Fitnesscentre og motionscentre
Stillingsbetegnelser:
Aerobicinstruktør, Fitnesscoach, Fittnessinstruktør, Holdinstruktør, Individuel træner

Fitnesscentre byder på mange forskellige former for træning, men du skal blot have evner inden for mindst en disciplin. Det er dog en fordel, hvis du er dygtig til flere. Samtidig skal du være service-minded og god til at tale med mange typer mennesker.

Jobbet som fitnessinstruktør foregår ofte på deltid.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af fitnesshold
Motion - I fitnessinstruktørens job indgår både holdundervisning og individuel instruktion.

Der findes en lang række fitness-discipliner, bl.a. BodyStep, BodyPump, Yoga, Pilates, Aerobic, Boldtræning, Ryg- og mavetræning og Spinning. Desuden findes der en række discipliner, som foregår i vand.

Som fitnessinstruktør tilrettelægger du individuelle træningsprogrammer til centrets medlemmer, du rådgiver og vejleder medlemmerne omkring træning, så de træner på en forsvarlig og korrekt måde. Og endelig sørger du for, at der er orden i træningsområdet, omklædningsrum og generelt i centret.

Fitnessinstruktører udfører også en del administrativt og praktisk arbejde på fitnesscentret. Det kan for eksempel være information om specielle tilbud, kampagner, events og foredrag.

For at blive ansat som fitnessinstruktør skal du mestre en eller flere discipliner, du skal normalt have en uddannelse inden for området og have bestået et førstehjælpskursus. Desuden skal du være pædagogisk anlagt, så du kan instruere, hjælpe og vejlede kunderne.

I centrene er også ansat servicemedarbejdere. De arbejder med rengøring af træningsmaskiner og spinningcykler, rydder op i lokalerne samt fylder automater og diverse papirholdere.

I receptionen arbejdes med salg og service. Som receptionist vejleder du kunderne om kampagner og tilbud i centrets ydelser, du sikrer bemandingen og de administrative rutiner i receptionen og har opsyn med rengøring og oprydning.

Alle medarbejdere i fitnesscentre skal være servicemindede, venlige, imødekommende og gode til at sætte sig i andres sted. Arbejdstiderne er skiftende alle ugens syv dage, dvs. at der også er en del aftenarbejde.

Arbejdsplads

Fitnessinstruktører arbejder i fitnesscentre og helsestudier, se mere om branchen Sport.

Andre arbejder med undervisning på aftenskoler og lignende voksenundervisning, se Voksenundervisning.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2018). Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Instruktørarbejde inden for fitness og lignende21.813 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Gennemsnitslønnen dækker ansættelse på fuld tid. Fitnessinstruktører er som regel ansatpå deltid - typisk 20-30 timer om ugen.

Fremtidsmuligheder

Fitness er blandt de største motionsidrætsgrene i Danmark, og antallet af centre er vokset i de senere år. I takt med at der sættes større og større fokus på betydningen af motion og fysisk aktivitet, kan jobmulighederne øges.

Denne tendens gælder især job, som retter sig imod menneskers generelle sundhed og velvære, og dermed job, som kombinerer instruktion med vejledning i livsstil og kostvaner, fx i såkaldte sundhedscentre.

Mere uddannelse

Der findes en række private betalingsuddannelser og kurser. Uddannelserne udbydes af de store kæder af fitnesscentre.

Pilatescph tilbyder en uddannelse af 600 timers varighed.

Ved Københavns Universitet kan man tage en masteruddannelse i idræt og velfærd.

Få mere at vide

DFHO - Dansk Fitness & Helse Organisation
www.dfho.dk

Mulige uddannelser

Job der ligner

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Vil du have et mere praktisk arbejde?