Job

Veterinærsygeplejerske (job)

En veterinærsygeplejerske passer og plejer dyr på dyreklinikker. Du undersøger dyr for sygdomme og hjælper dyrlægen under operation.

Fakta

Arbejdssteder:
Dyrlægeklinikker, Dyrehospitaler
Stillingsbetegnelser:
Veterinærsygeplejerske, Dyreklinikassistent

Som veterinærsygeplejerske kan du have et særligt fokus på fx ernæring eller adfærd hos familiedyr som katte og hunde.

Du har en faglig viden om dyr og deres sygdomme og ved, hvordan man får dyrene til at føle sig trygge, når de er hos dyrlægen.

Veterinærsygeplejersker arbejder typisk på dyreklinikker og dyrehospitaler.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

På dyreklinikken tager du imod syge dyr og deres ejere. Du hjælper dyrlægen under behandling og operation af dyr. Fx plejer du sår, lægger forbindinger og tager puls og temperatur.

Du tager prøver fra dyr som fx blodprøver og urinprøver, og i laboratoriet undersøger du prøverne for at se, om dyrene har sygdomme. Du kan også tage røntgenbilleder.

Rådgivning

En veterinærsygeplejerske fortæller dyreejere om foder, loppekure og hvilket legetøj, der passer deres dyr. Du giver også råd om, hvad man kan gøre, hvis et kæledyr har adfærdsproblemer.

Aflivning af dyr er en del af hverdagen på en dyreklinik, og det skal du være indforstået med.

Som veterinærsygeplejerske skal du også tage dig af regnskabs- og kontoropgaver på klinikken.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en veterinærsygeplejerske er:

  • Tage røntgenbilleder og blodprøver fra dyr
  • Undersøge blod- og urinprøver i et laboratorium
  • Hjælpe dyrlægen under operationer
  • Rådgive dyreejere om foder og pleje
  • Veje dyr og tage puls og temperatur
  • Kontorarbejde

Karriereveje

Du kan blive fagveterinærsygeplejerske og specialisere dig i blandt andet:

  • Familiedyrs adfærd
  • Klinisk ernæring
  • Tandbehandling
  • Bedøvelse af smådyr
  • Genoptræning

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for en veterinærsygeplejerske er:

  • Dyreklinikker
  • Dyrehospitaler
  • Laboratorier
  • Firmaer, der sælger lægemidler, foder eller udstyr til dyreklinikker

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Veterinærsygeplejerske24.792 kr.--
Veterinærtekniker26.106 kr.-30.139 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesvej

Uddannelsen til veterinærsygeplejerske er en erhvervsuddannelse, som tager 4 år og 3 måneder.

Læs mere om uddannelsen til veterinærsygeplejerske

Autorisation

Du skal være autoriseret for at kunne arbejde som veterinærsygeplejerske.

Læs om autorisation på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Mere uddannelse

Som veterinærsygeplejerske har du flere muligheder for at efteruddanne dig:

  • Kurser: Du kan tage korte AMU-kurser i fx dyreadfærd.
  • Deltid: Du kan videreuddanne dig til fagveterinærsygeplejerske med speciale i fx ernæring eller tandbehandling.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.