Ortopædist
Job

Ortopædist (job)

En ortopædist fremstiller og reparerer proteser og andre hjælpemidler til mennesker med et handicap.

Fakta

Arbejdssteder:
Bandagerier
Stillingsbetegnelser:
Ortopædist

Du kan som ortopædist fx fremstille proteser, der fungerer som erstatning for arme eller ben, eller ortoser, som støtter eller aflaster en kropsdel.

Som ortopædist kender du til anatomi, motorik og biomekanik, som er viden om, hvordan kroppens bevægelsesapparat fungerer.

Ortopædister er ofte ansat i et bandageri, som er en privat virksomheder, der fremstiller proteser, orteser og andre hjælpemidler.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Du fremstiller som ortopædist forskellige mekaniske eller elektroniske hjælpemidler til mennesker, der har et handicap. Det kan være et medfødt handicap, eller en skade fra en arbejdsulykke eller et trafikuheld.

Det kan være mennesker, som mangler en kropsdel eller har brug for særlige hjælpemidler, der kan støtte eller regulere en skadet kropsdel. Hjælpemidlerne skal tilpasses til den enkelte person.

Beregninger og materialer

Som ortopædist arbejder du ofte efter en arbejdstegning, og du foretager matematiske beregninger og bruger forskellige måleteknikker.

Du bruger materialer som gips, læder, metal, kulfiber og plast, når du fremstiller proteser, ortoser eller andre hjælpemidler.

Samarbejde med bandagist

Som ortopædist arbejder du for det meste tæt sammen med en bandagist. Det er ofte bandagisten, der har kontakten til brugeren, når der skal måles op, og når hjælpemidlet skal tilpasses. Som ortopædist fremstiller du protesen eller hjælpemidlet på værkstedet.

Du arbejder også sammen med andre faggrupper som fx fysioterapeuter eller kirurger.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en ortopædist er:

  • Lave gipsmodeller af proteser eller ortoser
  • Bruge måleteknikker og matematiske beregninger til at tilpasse hjælpemidlet
  • Støbe proteser og ortoser i fx plast eller andet materialer
  • Programmere computerstyrede proteser som fx en elektrisk underarm

Arbejdssteder

Ortopædister er typisk ansat i bandagerier.

Du kan som ortopædist også være selvstændig med eget firma.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Hjælpemiddeltekniker, Ortopædist34.062 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Indkomstoplysningerne gælder for ansatte i stillinger med ovenstående titler. Det dækker dermed ikke selvstændige med eget firma eller uddannede ortopædister, der er ansat i stillinger med andre titler.

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesvej

Uddannelsen til ortopædist er en erhvervsuddannelse, der tager 4 år og 6 måneder.

Læs om uddannelsen til ortopædist

Mere uddannelse

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Som ortopædist har du adgang til flere videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Du kan som ortopædist tage AMU-kurser inden for dit område. Se en oversigt over AMU-kurser.

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.

Læs mere

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.