Foto af Cater
Job

Cater

En cater står for tilberedningen, anretningen og salget af mad.

Fakta

Arbejdssteder:
Cafeterier, Kantiner, Fastfoodforretninger, Delikatesseforretninger
Stillingsbetegnelser:
Cater, Cafeteria- og kantineassistent, Delikatesseassistent

Arbejdet kan foregå i både kantiner, cafeterier og restauranter. Ofte skal du som cater også stå for indkøb af råvarer til maden. Catere har ansvaret for, at køkkenet, disken og spisesalene er rydelige og rengjorte.

Det er vigtigt, at du som cater er imødekommende og venlig, da du har kontakt med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag. Jobbet byder generelt på mange forskelligartede opgaver.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af cater
Cater - Delikatesseassisten fremstiller og sælger færdigretter og delikatesser i supermarkedet.

Som cater tilbereder du kolde, lune og varme retter. Det er også din opgave at anrette maden og klare selve salget. Du arbejder i cafeterier, fastfoodforretninger og i kantiner på arbejdspladser. Nogle steder foregår tilberedningen i et særskilt køkken, og andre steder tilbereder du maden bag den disk, hvorfra den også bliver solgt.

Cateren skal udvælge og købe varer. Her skal man tage hensyn til både forbrug, kvalitet, økonomi og opbevaringsmuligheder. Fastfood kan fremstilles af friske råvarer, men en stor del tilberedes af halv- eller helfabrikata. I fremstillingen bruger man ofte specialmaskiner.

Du skal sørge for, at maskiner, ovne og værktøj er rene og hygiejniske. Du skal også sørge for at vedligeholde køkkenmaskinerne. Området ved salgsdisken og lokalet, hvor kunderne spiser, skal holdes pænt og indbydende.

Det er cateren, som anretter de færdige varer og sørger for prisskilte, og for at disken er fyldt op. Servering, afrydning og opvask kan også høre med til jobbet. Nogle forretninger har salg ud af huset, og her skal man pakke varerne til transport.

Det kan være en køkkenchef, som kan være uddannet kok, der leder arbejdet i køkkenet. Der kan også være andre personalegrupper, man skal samarbejde med. Det kan være køkkenassistenter (ernæringsassistenter), smørrebrødsjomfruer og afrydningspersonale. Nogle steder har cateren selv en større del af ansvaret.

Arbejdet kan være meget travlt i perioder med mange kunder.

Arbejdsplads

Catere arbejder i cafeterier, kantiner, fastfoodforretninger og lignende. Se mere om anden restaurationsvirksomhed.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Cafeterialeder, Kantineleder32.141 kr.32.685 kr.-
Buffetjomfru23.087 kr.--
Kasseassistentarbejde inden for catering og fastfood24.195 kr.--
Kantineassistent, Kantimemedhjælper23.037 kr.25.235 kr.23.697 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for området Madfremstilling - restaurant, kantine og catering.

Få mere at vide

Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen
www.khru.dk

3F - Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Hotel-, restaurant- og turisterhvervets organisation HORESTA
www.horesta.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.