Astronom
Job

Astronom

En astromon beskæftiger sig primært med forskning, hvor formålet er at skaffe mere og ny viden om rummet.

Fakta

Arbejdssteder:
Universiteter i Danmark og udlandet, Forskningsinstitutioner, Observatorier
Stillingsbetegnelser:
Forsker, Underviser, Teleskopoperatør, Astrofysiker, Stjerneforsker

En del af astromonernes forskning bliver brugt til praktiske formål, fx i forbindelse med navigation og beregning af kalendere. Som astronom skal du være dygtig til fysik og have stor viden om rummet og fysiske processer. Arbejdet som astronom består af et samspil mellem observationer og teorier.

Det er vigtigt hele tiden at være opdateret om den nyeste viden inden for astronomi. De fleste astronomer er ansat som forskere på universiteter eller arbejder på observatorier i ind- og udland. Arbejdstiderne kan være meget skiftende.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af astronom
Astronom - Fra et teleskop i Sydamerika studeres Månen.

Astronomi omfatter bl.a. sfærisk astronomi, astrometri (grundlaget for beregning af kalendere og navigation) samt astrofysik, fx udforskningen af Solsystemet, stjernerne, Mælkevejssystemet og andre galakser, galaksehobe og endelig kosmologi.

Der indgår også bioastronomi, der bl.a. er studiet af livets opståen. Astronomiens grænseområder er især geofysik, kosmokemi og partikelfysik.

En del astronomer laver såkaldt grundforskning, som er arbejde af original karakter, hvor det handler om at skaffe ny viden og indsigt, uden at det skal bruges til bestemte praktiske formål eller udviklingsprogrammer.

Nogle astronomer arbejder i udlandet, på universiteter eller ved observatorier.

Astronomisk forskning i Danmark foregår primært i København og Aarhus med de fleste institutter beliggende i København. I København foregår meget af forskningen på Niels Bohr Instituttet. På Aarhus Universitet findes astronomigruppen på Institut for Fysik og Astronomi.

Der laves også forskning på Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA). Det er ofte meget specialiseret forskningsarbejde, som er nærmere beskrevet på instituttets websider.

Der findes stadig kikkerter her i Danmark, men langt de fleste forskningsmæssige observationer foretages i udlandet eller fra rummet. Danmark har gennem sin deltagelse i European Southern Observatory (ESO) adgang til nogle af verdens mest avancerede observationsfaciliteter i Chile og har desuden adgang til kikkerter på De Kanariske Øer.

Inden for rumforskning bidrager danske astronomer med udvikling af instrumenter til ESA- og NASA-satellitter.

Forskning

Helt generelt består forskningsarbejdet i at udvikle teoretiske modeller for, hvordan stjerner og galakser m.v. er opbygget, og hvilke fysiske processer der styrer deres færden gennem Universet.

Der foregår hele tiden et samspil mellem observationer og teoridannelse. Dels observerer man fra tid til anden nye fænomener, som man søger at finde en forklaring på, og dels kan resultaterne af observationsarbejdet underbygge eller forkaste eksisterende teoretiske modeller.

I København handler størstedelen af projekterne om observation mod andre galakser, galaksehobe og gamma-glimt. Målet er at forstå, hvordan Universet ser ud på den største skala og prøve at forstå, hvordan Universets stjerner og galakser er blevet skabt.

Fra omgivelser nærmere Jorden studeres meteoritter, som stammer fra Solsystemets dannelse. Nogle af disse meteoritter kan lære os om de betingelser, der var i den allertidligste del af Solsystemets historie.

Et andet stort forskningsområde er studier af, hvordan Solens magnetfelter medvirker til dannelsen af solpletter, flares, protuberanser og andre af de spektakulære udbrud, man ser fra Solen. Disse studier af Solens magnetfelter består i stor udstrækning af computerberegninger og visualisationer.

I Aarhus arbejder man især meget med teoretiske beregninger af stjerners indre egenskaber. På grundlag af de naturlove, vi kender her på Jorden, kan man danne sig et meget detaljeret billede af fjerne himmellegemers indre opbygning.

Dette arbejde omfatter også test af modelberegningerne ved sammenligning med observationsdata.

På Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan astronomer forske i klimaforhold.

Observation

Danmark er medlem af det fælleseuropæiske astronomisamarbejde ESO, som bl.a. giver mulighed for at arbejde på nye, store observatorier langt ude i den chilenske ørken.

På Very Large Telescope, VLT, er der fire teleskoper med en spejldiameter på 8,2 meter, hvilket gør det til et af verdens kraftigste teleskoper.

Observatorierne ligger ofte placeret højt oppe i bjergene, hvor luften er klar og mest muligt fri for vanddamp og skydannelser. Her er astronomer beskæftiget med at observere stjerner og himmelfænomener, eller de er ansat som operatører af teleskoperne.

En teleskopoperatør arbejder først og fremmest om natten. Man er typisk i observatoriet på bjerget et par dage, sommetider op til en uge.

Det er operatørens ansvar, at teleskop og instrumenter fungerer. Operatøren betjener teleskop og instrumenter og løser tekniske problemer for observatøren. Operatøren står også for instrumentskift og for sikkerhed.

Astronomer har også mulighed for at blive supportastronom på et observatorium og yde den faglige bistand til de besøgende observatører. Ansættelsen kræver en ph.d.-grad.

Andre områder

Andre uddannede astronomer beskæftiger sig med formidling af emner inden for fagområdet eller computerrelateret arbejde inden for it-området med softwareudvikling.

Nogle er ansat i banker eller sidder i forskningsstillinger ved forskellige institutioner eller som gymnasielærere i fysik og astronomi. En ansættelse som underviser kræver, at man gennemfører og består Pædagogikum ved gymnasiet.

Arbejdsplads

Astronomer er ansat på universiteterne, hvor de forsker og underviser på en række af de naturvidenskabelige uddannelser. Enkelte underviser i gymnasieskolen i fysik og (nogle få steder) i astronomi.

Andre forsker i sammenhængen mellem fænomener i himmelrummet og i Jordens atmosfære, der kan få konsekvenser for klimaet på Jorden. Det kan fx foregå på Danmarks Meteorologiske Institut. Se mere om Forskning og udvikling.

Astronomer arbejder også på observatorier, fx ved ESO's store teleskoper i Chile og ved det Nordiske Teleskop (NOT) La Palma på De Kanariske Øer. Andre arbejder ved European Space Agency (ESA).

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Astronom, Kosmolog41.656 kr.-36.768 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Fremtidsmuligheder

European Southern Observatory (ESO) driver store og avancerede observatorier tre forskellige steder i Chile, hvilket giver mulighed for beskæftigelse af flere astronomer, selv om der stadig er tale om et lille antal.

Mere uddannelse

Astronomers arbejde hviler i udpræget grad på forskning i nye områder. Forskningen udgør samtidig den eneste form for efteruddannelse for astronomer.

Få mere at vide

European Southern Observatory ESO

www.eso.org/

Mulige uddannelser

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.