job som grafisk leder
Job

Grafisk leder

Ledere inden for grafisk produktion beskæftiger sig med tekniske og økonomiske opgaver.

Fakta

Arbejdssteder:
Trykkerier, Elektroniske medier, Sætterier, Emballagefirmaer, Forlag, Bladhuse, Reklamebureauer, Webbureauer og interne kommunikationsafdelinger
Stillingsbetegnelser:
Projektleder, Produktionskoordinator, Produktionsleder, Driftsleder, Arbejdsleder, Faktor, Kalkulator, Grafonom, økonomichef, Indkøber, Salgschef

En grafisk leder kan fx fungere som driftsleder, projektleder og salgschef. De skal være i stand til at tænke både abstrakt og langsigtet med henblik på at løse praktiske problemer af teknisk, økonomisk og ledelsesmæssig art. Arbejdet kræver evne til at handle selvstændigt og samtidig evne til at samarbejde til mange forskellige sider.

Nogle grafiske ledere arbejder som projektleder eller som grafisk konsulent i forhold til kunder. I begge tilfælde sidder lederen med et overordnet ansvar for projektets gennemførelse og dets økonomi, ligesom arbejdet indebærer ledelse af andre faggrupper.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

job som grafisk leder
Grafonom - en grafisk leder er ansvarlig for de grafiske produkters kvalitet.

Når du er grafisk leder, arbejder du normalt som planlægger og administrator i grafiske virksomheder. Dine arbejdsområder er projektledelse, produktionsledelse og administration. Arbejdsopgaverne varierer meget, afhængigt af virksomhedens størrelse og art.

Mange ledere inden for grafisk produktion arbejder som projektledere. De arbejder med forskellige medieplatforme, lige fra tryk til web. De rådgiver kunden i valg af medier og giver bud på en samlet løsning. Projektlederen styrer projektet fra de første kontakter med kunden, gennem planlægning, produktion og kvalitetssikring.

Inden for produktionsledelse arbejder de som driftsledere eller arbejdsledere. Driftslederen tilrettelægger driften af produktionsafdelingerne i grafiske virksomheder i samarbejde med medarbejderne og koordinerer leverancerne til det færdige produkt.

Som driftsleder lægger man planer for produktionen, styrer indkøb af råmaterialer og er ansvarlig for leveringsfrister og produkternes kvalitet. Det er også driftslederen, der planlægger indkøb af nye maskiner eller indførelse af ny teknik. Det sker gerne i samarbejde med bl.a. arbejdslederne.

Arbejdslederen har den direkte kontakt med de arbejdere, der betjener maskinerne, og er ansvarlig for, at afdelingen opfylder de produktionsmål, virksomheden har sat. Arbejdslederen fordeler arbejdet mellem medarbejderne og planlægger undervisningen, når nye medarbejdere ansættes, eller når ny teknik skal indføres.

I administrationen arbejder de især med virksomhedens økonomiske forhold. De kan fx arbejde som kalkulatorer, dvs. beregnere, som produktionsplanlæggere, som økonomichefer, salgschefer eller virksomhedsledere.

Arbejdet består bl.a. i at træffe beslutninger om virksomhedens planlægning, udarbejde budgetter, varetage kundekontakter og forbindelser med bank, maskinleverandører, faglige organisationer osv. Man deltager også i høj grad i samarbejdet mellem virksomhedens forskellige afdelinger.

Til administrationsarbejdet hører også markedsføring. Det går ud på at tilrettelægge virksomhedens image udadtil og lægge planer for, hvordan virksomhedens produkter skal lanceres og sælges.

Arbejdsplads

Grafiske ledere ansættes i Reklame- og analysebureauer, inden for filmproduktion og i It-konsulentvirksomheder.

Andre arbejder med kommunikationsdesign eller med produktion af aviser og bøger, se Forlag. Og endelig arbejde de som ledere i den grafiske industri.

Den grafiske industri omfatter først og fremmest bogtrykkerier, de store avis- og ugebladstrykkerier, sætterier, bogbinderier og reproduktionsanstalter, se mere om Trykkerier mv. I disse virksomheder bliver der fremstillet bøger, aviser, blade, brochurer, kataloger, tidsskrifter, plakater og andre tryksager.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Grafisk konsulent32.089 kr.-32.121 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Lønnen varierer meget. Den aftales normalt individuelt med arbejdsgiveren.

Fremtidsmuligheder

En del starter egen virksomhed. Oplysning om etableringsvilkår mv. kan fås hos Grafisk Arbejdsgiverforening.

Mere uddannelse

Hvis man ønsker mere uddannelse, kan man fx efteruddanne sig på korte kurser, som tilrettelægges af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nogle søger til udlandet for at dygtiggøre sig.

Få mere at vide

Grafisk Arbejdsgiverforening
www.grakom.dk

HK/Privat
www.hk.dk

Lederne
www.lederne.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Louise Blomseth Christiansen har sat sit job i bero for at kunne læse på Mediehøjskolen, men hun...

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.