interview med kranfører
Artikel

Kranfører

Torben Nexø Jørgensen er uddannet mekaniker og forsøgte i flere år at komme til USA for at arbejde med biler. Det måtte han opgive på grund af de amerikanske myndigheders krav. I stedet tog han hyre på en boreplatform i Nordsøen.

I dag er Torben 45 år, han har taget en række kranførercertifikater og arbejder i et stort entreprenørfirma i København.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Eventyrlyst

Torben startede med at arbejde på en boreplatform: ”Jeg havde udlængsel, så det skulle prøves. Jeg startede som roustabout og endte med at blive kranfører, inden jeg gik i land” fortæller han, da han er kravlet de 65 meter ned fra toppen af byggekranen.

”Boreriggen flyttede til Ægypten. Det passede ikke til min økonomi. Jeg var også træt af offshore, ligesom ryggen ikke havde det så godt med det tunge arbejde mere.”

Torben har kørt byggekran i et års tid. Han tog et A-certifikat. Erfaringen fra boreriggen gjorde det muligt for ham at gå til en orienterende prøve til A-certifikatet, som han bestod.

”Det er jeg glad for, selvom jeg betalte selv. Jeg tog også B-certifikat, som giver ret til at køre mobilkran.”

Jobbet kom hurtigt, for der er mangel på folk med et kranførercertifikat til byggekran.

En daglig udfordring

”Der er ikke andet i jobbet, end at køre kranen,” fortæller han.
”Der er ikke andet i jobbet, end at køre kranen,” fortæller han.

Torben starter kranen med et brøl fra et horn. Han ville gerne kunne begynde klokken seks, men der bor så mange mennesker omkring byggepladsen, så han venter til klokken er syv.

”Men det i sig selv er en udfordring. Og det kræver erfaring.”

Torbens kran har et udlæg på 55 meter, og ude for enden kan den løfte 5,4 tons.

”Oppe fra 65 meter kan det være svært at bedømme afstande præcist. Det hjælper lidt, når vi har lys på pladsen, der kaster skygger.”

”Man skal holde øje med, hvor langt udlægget er, og hvad højden er. Du kører med en enhed, hvor det hele giver sig. Kranen bevæger sig hele tiden. Når jeg er færdig med at dreje og tager bremsen, så vrider søjlen sig videre. Man skal simpelthen kunne forudse, hvad der sker lige om lidt.”

Torben vælger en såkaldt anhugger, en mand på jorden som sætter på krogen. De har radiokontakt: ”Det er vigtigt for mig at kunne stole på ham. Når han siger: Hiv lidt! Mener han så ti centimeter eller en meter?”

Jeg kan jo heller ikke se, om knuden er rigtig, så jeg skal kunne stole på ham.

Alene på jobbet

Det sidste, Torben gør, før han forlader kranen, er at løsne bremsen.
Det sidste, Torben gør, før han forlader kranen, er at løsne bremsen.

”En dag som i dag er særlig udfordrende. Vinden er 18 meter i sekundet, så det river voldsomt i kranen. Ved 20 sekundmeter skal jeg lukke ned.”

”Det bliver sjovere med erfaringen, når man ved, hvordan det skal gøres. Når gutten dernede står med front mod kranen og siger, at vi skal lidt til venstre, så ved jeg, at han mener til højre for mig. Det ser meget nemt ud nedefra, men der er mange ting i det.”

Der er mangel på kranførere både, fordi det ikke er nok med certifikat, men også fordi det, med Torbens ord, faktisk godt kan være lidt kedeligt: ”Man sidder dér alene i otte timer og skal virkelig være god til at underholde sig selv. Så er det godt at have en bog med. Jeg er blevet god til Sudoku!”

"Så kranen kan dreje med vinden." siger han. ”Det er derfor, alle kranerne står samme vej efter fyraften, siger han.”

En fremtid med kolleger

Torben vil gerne arbejde mere sammen med andre: "Måske vil jeg sætte vindmøller op. En tur til Grønland kunne også være en mulighed, men så skal familien jo lige være enig."

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler