Med så vidt forskellige indfaldsvinkler til opfattelsen af realistisk vejledning er det afgørende for udfaldet af uddannelsesvalget, at der bliver skabt et "synergirum", hvor parterne får mulighed for at klæde hinanden på, så uddannelsesvalget i sin første fase bliver så realistisk som muligt.

Dette synergirum er det op til vejlederne at skabe.

• Kan det betale sig?
• Nytter det noget?
• Flytter det noget?

Synergi opstår ikke blandt folk med samme holdninger, erfaringer, viden osv.; men derimod blandt folk, der tør kaste sig ud i et samarbejde med andre, som har vidt forskellige indfaldsvinkler til sagen. Sagen er realistisk vejledning, hvor forældrene er naturlige, legitime hovedinteressenter. Vi ved, at de har en afgørende indflydelse på deres børns uddannelsesvalg, med mindre de har spillet sig af banen, og vennerne har overtaget deres rolle (læs glamourvejledning).

Forældrene vil gerne være med til at tage ansvaret for, hvad der skal lægges vægt på, når børnene skal vælge fremtidsvej, hvilke værdier der er centrale, hvilke livsformer der er naturlige for børnene etc. Dette er også forældrenes naturlige gebet. Hvis de ellers får lov.

I arbejdet med afdækning af profilen af den enkelte unge er der for mig at se tre vigtige ben, der er afgørende for, at taburetten ikke vælter. Beskrivelse af:

• Den unges faglige evner og personlige egenskaber
• Den unges interesser
• Den unges lyst og ambitioner for fremtiden

Det uddannelsesmæssige aspekt i denne profil tager sit afsæt i skolens vurdering; men på det dannelsesmæssige aspekt – beskrivelsen af de personlige egenskaber - er forældrene afgjort den største og mest kvalitative ressource.

I sagens natur er forældrene de personer, der kender deres egne børn bedst, ikke mindst når der er tale om de bløde kvalifikationer – det dannelsesmæssige aspekt. Som vejleder skal man se det positive i denne ressource, som forældrene er i besiddelse af, og måske ikke fokusere så meget på mange forældres "snobben opad" på deres børns vegne. Selvom mange forældre sætter deres børn op som små guder på en piedestal og reducerer de daglige pligter i hverdagen til et minimum, er forældrene parate til at ændre signaler. De skal blot gøres opmærksomme på situationen.

Viljen til at ændre holdning er tilstede hos forældrene. De er parate til at stille større krav til egne børn og til, at børnene skal tage et større medansvar i hverdagen. Det er bl.a. denne ressource, vi skal finde frem hos forældrene i samspillet, således at det ikke bliver egne og venners glamour-vejledning, der kommer til at danne den væsentligste baggrund for valget af ungdomsuddannelse.

Forældrene vil gerne på banen i det øjeblik, hvor fokus, i løbet af 8. klasse, rettes mod et givent uddannelsesvalg. De er motiverede og parate til at yde deres andel i synergirummet i slutfasen af skoleforløbet i folkeskolen; men ikke før! I udarbejdelsen af profilen er det nødvendigt, at parterne – elev, forældre og vejleder - klæder hinanden på og får muligheden for det.

Forældrene tager opgaven alvorligt i det øjeblik, de bliver bedt om at udarbejde denne del af opgaven. Beskrivelserne er alt lige fra korte stikord til flere tætskrevne sider. Upåagtet kvantiteten er informationerne med til at give en langt mere nuanceret og fyldestgørende profil end den, elev, lærer og vejleder alene kan udarbejde.

Forældrenes konkrete viden om uddannelsessystemet, dets opbygning, konkrete bestemmelser og frem for alt overblik over de aktuelle muligheder og karriereforløb, er naturligt nok begrænsede. Det er heller ikke her, vi som vejledere skal hente inspiration eller information fra forældrene. Omvendt er der dog et stort behov fra forældrenes side til at få større faglig indsigt i ungdomsuddannelserne og karriereforløbene. En indsigt, der kan være med til at skabe et mere nuanceret billede af mulighederne, større bevidsthed og tryghed om det valg, eget barn skal tage eller har taget. Trygge og vidende forældre er også konstruktive at have med i synergirummet.

Målet med den løbende vejledning og uddannelse er at mindske frafald og omvalg i ungdomsuddannelserne, fordi de unge vælger mere fornuftigt i forhold til deres evner, interesser og muligheder.

Men man skal ikke tro, at alle unge har de samme valgmuligheder. Valget for den enkelte elev er ikke ubegrænset, men et valgrum, hvori udbuddet er forskelligt fra individ til individ. Der findes barrierer i uddannelsesvalget, der både hindrer og begrænser. Det er væsentligt for parterne i uddannelsesvalget, ung – forældre – vejleder, at de er bekendt med disse hindringer. Der kan være tale om sociale, økonomiske eller kulturelle barrierer. Og der kan være tale om fordomme eller manglende mobilitet.

For at den enkelte kan foretage et så kvalificeret valg som muligt, er det afgørende at have et godt kendskab til sig selv og ikke mindst sine muligheder. Hvor ligger de personlige muligheder og begrænsninger?

Desuden arbejder forældre med at lægge en uddannelsesplan for – og senere med - deres eget barn. Tanken er at træne forældrene i at blive sparringspartnere for deres barn. Og ikke dirigerende vejledere.

Nogle typiske forældrereaktioner:

• Vi meldte os, fordi vi ikke følte os godt nok rustet til at råde drengene med hensyn til deres fremtid. Der er kommet så mange nye uddannelser, og selv om vi følger med i avisen, vidste vi for lidt.
• Det var godt at få nogle værktøjer. Vi fik alt det materiale, som de unge har til rådighed.
• Vi lærte at slå op i bøgerne og at bruge computeren. Der kan man hente utroligt mange oplysninger.
• Vi havde det sjovt og havde mange gode diskussioner. Og det havde stor værdi, at vi deltog begge to. Det gav os samme udgangspunkt.

Det betød meget, at vi kunne snakke med, når drengene kom hjem og fortalte, at de havde talt med vejlederen. At vi ikke bare sagde "Nå", men kunne diskutere mulighederne med dem… Det er godt nok, at man i folkeskolen arbejder med uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fra 1. klasse, men vi er ikke motiverede til at deltage i vejledningen af vores børn, før de går i 8. klasse."

En del forældre har vi – og vil altid have – svært ved at få i tale. I dag er jeg oppe på, at ca. 87 % af forældrene, der har børn på 8. klassetrin, deltager på kurset. Det tog sin tid at komme så langt. Det gælder om at klæde forældre på – og ikke af – i samarbejdet.

Et er at arbejde med uddannelsesbogen og opbygge et bibliotek af relevant UEA-materiale, der kan integreres i den øvrige faglige skoleverden, et andet er, om det er muligt at opkvalificere forældrene?? Og det er det!

Forældrene skal ikke være vejledere for deres børn, men intentionerne i folkeskoleloven om inddragelse og ansvarliggørelse kræver indsigt, og det er denne indsigt, vi skal give forældrene.

Gennem flere år har jeg nu kørt forældrekurser for henholdsvis "nybegyndere" og "fortsættere".

Da jeg startede kurserne, blev kursen lagt ud fra følgende strategi:

• Forældrene skulle have en gennemgang af uddannelsessystemet. Nethinden måtte ikke være i tvivl om det overordnede billede
• Præsentation af det undervisningsmateriale/præsentationsmateriale, som eleverne typisk får udleveret
• Fortrolighed med materialet
• Kendskab til barrierer i forbindelse med uddannelsesvalget
• Udarbejdelse af uddannelsesplaner for nogle fiktive unge
• Udarbejdelse af uddannelsesplan(er) for egne børn.

Efterhånden har det vist sig, at kurserne fungerer bedst over 4 aftener a ca. 2 timer – med nogle ugers mellemrum.

Anton Tveiten Bjerrum er afdelingsleder og UU-vejleder i UUO Odense og Omegn. Han er bl.a. forfatter til en række spil, netbaseret undervisningsmateriale og andet undervisningsmateriale til brug i folkeskolens uea-undervisning og til vejledning.

Uddannelsesvalget - et forældrekursus (2000)