Tabel 1 viser nogle tal fra islandsk forskning ift. 15-16-årige unge. Vilhjálmsdóttir, 2003 I tabellen er ca. 300 unges arbejdsforventninger opdelt i tre grupper, overklasse-, mellemklasse- og lavklassearbejde - og forældrenes arbejde er grupperet på samme måde. Fede typer i tabellen peger på sammenhængen mellem forældrenes arbejde og børnenes forventninger til arbejde. Der er tale om social reproduktion, tydeligvis. Ingen overraskelser her.

Arbejdsforventning i tre klassekategorier (%): Overklasse, Mellemklasse, Lavklasse

Mange ordsprog peger på disse forhold: "Like father, like son". "Æblet falder ikke langt fra stammen". "The apple doesn’t fall far from the tree". Andre ordsprog handler om, at de, som er lige, finder ligemænd og -kvinder – også arbejdsmæssigt: "Lige børn leger bedst". "Líkur sækir líkan heim" (den lige søger sin lige). "Birds of feather flock together". "Qui se ressemblent, s´assemblent" (de, som er lige, samles). Men skønt ordsprog kan indeholde en vis sandhed, så rækker de ikke til at forklare statistiske fakta om klassemæssige sammenhænge ift. studie- og erhvervsvalg.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2002) fremsatte en omfattende teori om dette emne. Her kommer en kort beskrivelse af teoriens indhold og af islandsk forskning, som bygger på teorien.

Bourdieus teori er en af nutidens største sociologiske teorier. I sin forskning dækker Bourdieu meget af socialvidenskabens område, herunder pædagogik, kønsteori og antropologi. Bourdieus teoridannelse kredser om begreber som kontrol eller magt og om, hvordan både måder at være på og magten overføres – usynligt - i samfundet (Robbins, 1991).

For at forstå hvordan Bourdieus teori belyser dette, at folk med samme baggrund søger sammen, eller at medlemmer fra samme familie gerne vælger samme eller lignende arbejde, må man introducere begreber som: felt, kapital, habitus og illusio. Disse begreber er centrale og organiserende i Bourdieus teori.

En enkel måde at forklare begreberne felt, kapital, illusio og habitus på er at bruge en analogi, som Bourdieu anvender, når han sammenligner feltet med en leg, hvor man følger uskrevne og kodede regler og kæmper om at vinde (Bourdieu og Wacquant, 1992). Spillerne er interesserede i legen og investerer i den. Det kalder Bourdieu illusio. Spillerne har kapital eller færdigheder som har stor betydning på et bestemt felt. Kundskaber i græsk eller integralregning er en kapital, som kan udnyttes i bestemte felter og ikke i andre (Bourdieu, 1979). På den måde er hele samfundet som et stort rum med mange forskellige borde, hvor man spiller forskellige spil. Ved første øjekast ser det ud til, at alle spiller det samme spil, men når man ser nærmere på, stræber man efter forskellig vinding med ulige spillepenge (kapital).

Enkeltpersoner, som deltager, kan have lige meget kapital, men spillet kan være ujævnt, fordi kapitalen ikke har den samme sammensætning. På nogle felter, fx i den akademiske verden eller i kunstverdenen, giver kulturel kapital et godt resultat, men inden for forretningslivet giver økonomisk kapital bedre chancer.

Mennesker kan også have forskellige erfaringer, adfærd eller kundskaber, noget som Bourdieu kalder habitus. (Bourdieu og Wacquant, 1992). Habitus fremkommer i menneskets nærmeste miljø, først i familien og senere fx i skolen. Når store forandringer sker i et individs liv, så forandrer dets habitus sig.

Habitus er nøglen til mening inden for en social gruppe. Erfaringen eller habitusen, som tilhører individet, fører til, at feltet bliver til en betydningsfuld verden i øjnene af dette individ. Den, som vokser op i en familie, hvor man spiller meget klassisk klavermusik, har et helt andet forhold til feltet klavermusik end den, som lærer musik at kende fra radio elle cd (Bourdieu, 1979). Folk med forskellig habitus tænker ikke på samme måde og ser forskelligt på kunst, sport eller arbejde (Guichard, 1994). Habitus er således et system af betydninger inden for en social gruppe. Den stammer fra gruppens historie og overføres fra en generation til den næste. Habitus er en levemåde, som reflekterer socialgruppens erfaring og historie – og den er opdragelsens målsætning (Guichard, Bernard, Chevalier, Devaux, Faure, Jellab & Vanesse, 1994).

Bourdieu definerer habitus som socialiseret subjektivitet (Bourdieu og Wacquant, 1992). Med det mener han, at vore tanker og handlinger baseres på vores sociale baggrund. Det sociale sætter sig i individet og gør det muligt for ham eller hende at forholde sig passende til situationen og beslutte sig uden at tænke for meget over det (Wacquant, 2004). Et barn, som kender til miljøet, hvor hans/hendes forældre arbejder, kan hurtigt se, om han/hun passer godt til netop den arbejdssituation.

Bourdieu var ikke kun en teoretiker, men en stærk empiriker, som undersøgte, hvordan habitus fungerer i samfundet. I bogen La Distinction (Adskillelsen) søger han efter logikken og forholdene bag valg eller interesser i fx musik, mad, film og sport; det kalder han æstetisk konsumption (Bourdieu, 1979). På den måde undersøger han habitusgrupper i samfundet og kortlægger den kulturelle kapital.

I Island boede ganske få udlændinge for ni år siden, så det var ikke sikkert, at man overhovedet kunne finde flere habitusgrupper i et sådant homogent samfund. Men vi satte os for at undersøge effekten af habitus på studie- og erhvervsvalg blandt 15-16-årige islandske unge i 10. klasse (1996). Udvalget var 911 unge i 26 grundskoler; 358 unge besvarede spørgsmål om arbejdsforventninger i fremtiden (Vilhjálmsdóttir & Arnkelsson, 2003).

Deltagerne beskrev deres fritidsaktiviteter ift. 90 aktiviteter: hvilke bøger de havde læst, hvilken musik de lyttede til, hvilke tv programmer de så osv. Deltagerne besvarede også spørgsmål om det arbejde, de forventede i fremtiden.

Data om fritidsaktiviteter blev faktor- og clusteranalyseret. Resultaterne viste, at de unge måtte deles i fem forskellige grupper. Musikken viste sig at være en kraftig adskillelsesfaktor, fordi de unge har stærke opfattelser af forskellige musiktyper, og fordi de adskiller sig fra andre unge mennesker efter den musik, de lytter til - noget som Bourdieu kalder habitusadskillelse. Hver clustergruppe karakteriseres af en mængde aktiviteter og interesser, og deres særpræg blev undersøgt:

• Gruppe I læser modeblade og ser på amerikanske soaps og tv-serier, men med få sportsaktiviteter. Den gruppe kaldes pigelig og passiv.
• Gruppe II læser computerblade, fisker og har andre sportslige aktiviteter. De ser flere slags film. Den gruppe kaldes drengelig og selektiv.
• Gruppe III er præget af interesser i rockmusik, film og maskulin sport. Den gruppe kaldes drengelig og aktiv.
• Gruppe IV er storforbrugere af musik og kaldes musikfans.
• Gruppe V interesserer sig for pop og progressiv musik samt pigelige interesser. De er også meget interesserede i film. Den gruppe kaldes pigelig og aktiv.

Habitusgrupperne blev krydset med sociale variabler som køn, klasse og bopæl. Det viste sig, at habitus har en stærk forbindelse med de sociale variabler, selvom variabler i dette tilfælde kun så på fritidsaktiviteter.

De unges arbejdsforventninger blev grupperet i tre grupper: Specialister, tjeneste (service) og manuelt arbejde. Her viste kønsperspektivet sig tydeligt. Derfor var det nødvendigt at studere hvert køn for sig.

Fede typer i tabellen nedenfor peger på sammenhæng mellem habitusgruppe og forventninger til arbejde: pigerne er ikke interesserede i manuelt arbejde, men en tredjedel af de to drengelige grupper er interesseret i manuelt arbejde. Mere en halvdelen af den aktive pigelige gruppe er interesseret i at arbejde som specialist i fremtiden og næsten 40% af gruppe II er sammensat af unge, som søger efter drengelige og selektive aktiviteter. Så der er faktisk en linje fra musiksmag til uddannelses- og erhvervsvalg.

D

Det geniale i Bourdieus teori er, at ens sociale klasse ikke kun defineres af ens plads i produktionsprocessen, men også af levemåden eller habitus. Resultaterne af vores undersøgelse viser, at habitusgrupper let kan findes - selv i det homogene islandske samfund. Og at de er i stærk forbindelse med andre sociale variabler. Analysen af habitusgrupperne viser at de, som søger lignende fritidsaktiviteter, også ligner hinanden i deres forventninger til studie- og erhvervsvalg. Den habitus man har, kan åbne døre, men den gør også, at man kender sin plads og sidder fast netop dér.

Det er Bourdieus synspunkt (Muel-Dreyfus, 2003), at det er via sociologisk viden, at vi forstår, hvorfor vi fungerer godt i et bestemt miljø og ikke i et andet. Denne sociologiske bevidsthed gør det muligt for os at forandre vores sociale situation. Det er her vejledning kan komme ind som en del af denne bevidstgørelse.

Bourdieu, P. (1979). La Distinction.Critique social du jugement. Paris: Les éditions de minuit.

Bourdieu, P. & Wacquant, L. J. D. (1992). An invitation to reflexive sociology. Cambridge: Polity Press.

Guichard, J. (1994). Habitus culturel et représentation des professions: introduction. L'Orientation Scolaire et Professionnelle 24(4), 379–380.

Guichard, J., Devos, P., Bernard, H., Chevalier, G., Devaux, M., Faure, A., Jellab, M., & Vanesse, V. (1994). Les activités culturelles et de loisirs des adolescents: une approche de la diversité des habitus sociaux. L'Orientation Scolaire et Professionnelle, 23, 381–407.

Muel-Dreyfus, F. (2003). Une écoute sociologique de la psychanalyse. I p: Encrevé og R.M. Lagrave (eds.) Travailler avec Bourdieu (s. 227-236). Paris: Flammarion.

Otto, L.B. (2000). Youth perspectives on parental career influence. Journal of Career Development, 27, 111-118.

Robbins, D. (1991). The work of Pierre Bourdieu. Milton Keynes. UK: Open University Press.

Vilhjálmsdóttir, G. (2003). Social group differences in conceptualizations of occupations. Its relationship to career decision making and the relevance of careers education. University of Hertfordshire, England: Unpublished Ph.D. thesis.

Vilhjálmsdóttir, G. & Arnkelsson, G. (2003). The Interplay between Habitus, Social Variables and Occupational Preferences. International Journal for Educational and Vocational Guidance, 3: 137-150.

Wacquant, L.J.D. (2004). Habitus i Zafirovski, M. (ed.). International Encyclopedia of Economic Sociology. London. Routledge.