En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til unge i alderen 13-20 år via telefoninterview med 1402 forældre (Undersøgelse af forældre og vejledning. Undervisningsministeriet, 2004) viser, at 32% af forældrene taler ugentligt med deres børn om valg af uddannelse og erhverv, og at andre 37% taler månedligt med børnene om det samme emne. 75% af forældrene ønsker at være meget involveret eller involveret i barnets valg af uddannelse eller arbejde. Og flere mødre end fædre taler ugentligt med børnene om uddannelsesvalg.

Forældrene anvender deres eget arbejde og internettet som de primære informationskilder til vejledningen. 41% af forældrene bruger i høj grad deres eget arbejde som informationskilde, og 31% bruger i høj grad internettet. Hovedparten af forældrene er tilfredse med internettet som informationskilde: 76% siger, at de er tilfredse eller meget tilfredse. It spiller ifølge undersøgelsen en større rolle ved informationssøgningen end vejlederen.

I øvrigt mener forældrene stort set enstemmigt, at barnets egne interesser må spille den afgørende rolle for uddannelses- og erhvervsvalget. Det drilske spørgsmål er så: hvor stammer interesserne fra. Kunne det tænkes, at forældrene har en gedigen indflydelse – også her? Budskabet er ofte: "Det skal gå dig mindst lige så godt som os." De unge er således udsat for et forventningspres – af den blide slags. Frisat i den komplekse modernitet. Dømt til at vælge – frit (se fx Hutters, 2004). Mellem lyst og nødvendighed – en analyse af unges valg af videregående uddannelse. Roskilde: RUC).

Undersøgelsen Forældre og vejledning anlægger alene forældrenes perspektiv. Dvs. at konflikter mellem forældre og børn om uddannelsesvalg ses ud med forældrenes øjne. Men i mange familier er et direkte eller ofte upåagtet forventningspres om, at børnene skal blive til noget – bestemt. Dertil kommer den uudtalte ideologiske præmis, at der er tale om et valg. Et frit valg. Men med forskellig kulturel bagage og økonomisk baggrund er det frie valg ikke selvklart for alle. Det kan være et mål, en drøm.

Dette kommer tydeligere frem i den anden forældre/vejledning undersøgelse – om de tosprogeede (Forældre og vejledning. Forældre til tosprogede børn. Undervisningsministeriet, 2005). De tosprogede er i denne sammenhæng børn af ikke-vestlige forældre, som taler somali, urdu, arabisk, tyrkisk og farsi.

Forældre til disse tosprogede børn er mindst lige så engagerede i deres børns valg af uddannelse og arbejde som dansksprogede forældre – og ofte meget ambitiøse på deres børns vegne. Uddannelse er nøglen til social opstigning og integration. Det er deres synspunkt og håb. Derfor er skuffelsen og vreden dobbelt stor, når dette håb skuffes. De ved ikke så meget om danske uddannelsesmuligheder – eller om uddannelser i det hele taget. Men at uddannelse er godt, det står klart.

Undersøgelsen omfatter 544 forældre til børn og unge mellem 13 og 19 år, der er i uddannelsessystemet – og altså ikke forældre til unge, der er i beskæftigelse, er faldet fra eller aldrig begyndt på en ungdomsuddannelse. Den viser bl.a.:

• at forældre til tosprogede børn har et højere ambitionsniveau på vegne af deres børn end dansksprogede forældre
• at forældre til tosprogede børn oftere taler med deres børn om uddannelsesvalg end dansksprogede forældre
• at forældre til tosprogede børn har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre
• at forældre til tosprogede børn erkender deres mangel på viden, men er samtidig mindre aktive med hensyn til at opsøge information end dansksprogede forældre
• at forældre til tosprogede børn i højere grad end dansksprogede forældre foretrækker at få deres viden gennem personlige samtaler, og
• at forældre til tosprogede børn ønsker at involvere sig yderligere, så de kan hjælpe deres børn med at realisere børnenes ønsker.

Disse resultater spejler bl.a. forældrenes ambitioner – på baggrund af eget ofte lave uddannelsesniveau. Her er budskabet ofte: "Det skal ikke gå dig som os."

Samtidigt udøver nogle forældre – og det gælder givetvis både tosprogede og danske – en "manipulativ tvang", dvs. ikke en reel tvang ("du skal"), men højlydt undren, kritiske spørgsmål eller mere subtile påvirkninger af børnenes uddannelses- og erhvervsvalg.

Kort sagt: her er grundlag for, at vejledning kan spille en stor og aktiv rolle i en mere bevidst valgproces. I et tæt samarbejde og med inddragelse af forældrene som medspillere i hele vejledningsprocessen. Ikke blot i forbindelse med forældrekurser om vejledning, hvor forældrene kan blive klogere på uddannelsesveje, men også i tættere dialoger mellem forældre, børn og vejledere om hele grundlaget for valget:

• Hvilke værdier hviler det på?
• Hvad er forældrenes ambitioner – og hvor stammer de fra?
• Hvad ser børn og deres forældre som Det Gode Liv?
• Og hvordan spiller (valg af) uddannelse og arbejde ind her?

Alt dette er gedigne vejlederopgaver, som kræver stor professionalisme at løfte. Den fine professionelle balancegang i denne sammenhæng er at få de ikke-professionelle (forældre og ofte også en større familiekreds) til at spille sammen med den etablerede vejledning. Vejlederen skal gå foran og holde sig i baggrunden – på samme tid. Og både inddrage de rationelle og de følelsesmæssige sider af valgprocessen.

Det er udfordringen.

Hutters, C. (2004). Mellem lyst og nødvendighed: en analyse af unges valg af videregående uddannelse. Ph.d.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter

Skov, P. (1998). Unges fremtid - meget afgøres tidligt: erfaringer fra en forløbsundersøgelse. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Institut)

Undersøgelse af forældre og vejledning (2004)

Undersøgelse af forældre og vejledning - tosprogede (2005)

Unges fremtid - meget afgøres tidligt (1998)