Et første skridt i jobsøgningen i dag er at acceptere, at verden har ændret sig. Det gælder derfor om at afklare, hvilke muligheder og begrænsninger arbejdsmarkedet nu byder på. Den hårde konkurrence om job gør det også nødvendigt, at de studerende er endnu mere skarpe på, hvad netop de kan tilbyde en potentiel arbejdsgiver. Denne afklaring er langt vigtigere nu end før krisen, hvor jobbankerne bugnede med job. Jobbankerne har de senere år været igennem en omfattende slankekur ligesom alt muligt andet, og det har gjort, at de studerende er blevet mere reflekterende og opmærksomme på at kunne konkretisere deres kompetencer.

Der har de seneste år været en stigende interesse for den individuelle og personlige vejledning. Den finansielle krise har gjort, at der er blevet længere mellem jobbene og dermed mere kamp om pladserne hos arbejdsgiverne. Det betyder, at de studerende er blevet tvunget til at reflektere mere over egne kompetencer.

Det har sådan set altid været vigtigt for studerende at kunne formulere og kommunikere deres kompetencer. De studerende ved godt, at de skal ud og sælge sig selv over for arbejdsgiverne, men jeg oplever, at nogle studerende er dybt frustrerede over ikke at kunne definere præcist, hvad de kan tilbyde en kommende arbejdsgiver. Den personlige vejledning er således blevet meget mere efterspurgt af de studerende, end den var tidligere. De studerende har let adgang til skriftlige vejledninger om det perfekte CV og den gode ansøgning, men når det kommer til at få styr på kompetencerne, så kalder det på personlig vejledning.

Som karrierevejleder kan jeg nikke genkendende til den situation, som de nyuddannede står over for i dag. Jeg dimitterede i 2004, hvor der var lavkonjunktur, og allerede dengang stødte jeg på ordet dimittendledighed mange gange. Der var lagt op til, at det ville blive svært at finde et arbejde, og mine medstuderende og jeg blev da også hen ad vejen mere og mere indstillet på en periode på dagpenge.

Det kunne godt tyde på, at det er noget lignende, der er sket den senere tid. Vismand og professor Michael Rosholm peger på, at den høje dimittendledighed skal sammenholdes med vores relativt attraktive dagpengesystem. De nyuddannede oplever, at dagpengesystemet giver dem bedre mulighed for at vente på ønskejobbet. Mange har meldt sig ind over et år før, de dimitterer, så de undgår karensperiode. De får dermed dagpenge en måned før andre, der først melder sig ind inden for den obligatoriske indmeldelsesperiode 14 dage efter sidste eksamen.

Jeg oplever, at nogle studerende ikke vil gå på kompromis med det første job og derfor hellere vil forlænge dagpengeperioden. Netop dette vælger jeg at udfordre dem på.

Det tyder da også på, at de studerende i dag starter deres jobsøgning tidligere og ofte allerede under den sidste periode af studietiden. Et netop afsluttet projekt støttet af Videnskabsministeriet (VTU), der havde sat fokus på at nedsætte dimittendledigheden, konkluderer, at hele 62 procent af dimittenderne har sendt deres første jobansøgning, inden de har fået eksamenspapiret i hånden. Samtidig viser evalueringen, at de dimittender, der søger job tidligt, også får job tidligere. Blandt de dimittender, der er i job tre måneder efter dimission, har 73 procent af dem fået jobbet, inden de har afsluttet uddannelsen (SDU, AU og AAU 2011).

At de studerende i højere grad har accepteret, at det første job kan lade vente på sig, er imidlertid ikke det samme som at sige, at de ikke er ambitiøse og ivrige efter at få et arbejde. En studerende, der for nylig var inde i karrierecenteret, sagde højt, at der da måtte være et job til hende. Nu havde hun knoklet i fem år og sikret, at hun havde relevante studiejob sideløbende med sin uddannelse og på den måde gjort sig attraktiv over for en arbejdsgiver. Så kunne det da ikke passe, at der ikke var et job. Jeg kunne da også fortælle hende, at der er kommet flere jobopslag i jobbankerne. Tallene i vores jobbank i karrierecenteret taler sit tydelige sprog: Antal fuldtidsjob i 2007 var på 1152, i 2008 på 628, i 2009 på 310 og i 2010 på 550. Det svarer til en stigning på ca. 77 procent inden for det sidste år og tegner således på lidt lys for enden af tunnelen. Udfordringen bliver nu at ændre de studerendes mindset, som efter flere års snak om finanskrise er kodet ind på, at der ikke er nogen job at søge. For der er job at søge derude. At få dem kræver blot, at de studerende er mere kreative og tager utraditionelle metoder i brug i deres jobsøgning.

SDU, AU og AAU (2011). Karrierestarteren. Dimittender hurtigere i job - Universiteternes rolle og ansvar nu og i fremtiden. Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.