Fremtidens kompetencer
Videnscenter artikel

Uddannelse sikrer fortsat job i fremtiden

DI's anbefaling til alle unge er: Tag en uddannelse. Det er en adgangsbillet til fremtiden, skriver forfatterne i dette indlæg fra 2010.

Af Heidi Malene Nielsen
Praktikant, tidligere studievejleder, Dansk Industri (DI)

Sarah Gade Hansen
Konsulent, Dansk Industri (DI) 2010

Fold alle afsnit ud

Adgangsbillet til arbejdsmarkedet

Det er efterhånden velkendt: Uddannelse er adgangsbillet til arbejdsmarkedet. En analyse fra Dansk Industri (DI), Fremtiden kalder - uddanner vi nok?, viser, at der i 2030 vil mangle mindst 30.000 højtuddannede i Danmark. Samtidig viser andre analyser, at efterspørgslen på personer uden uddannelse bliver kraftigt reduceret. Derfor er DI's anbefaling til alle unge: Tag en uddannelse.

Det er dog langt fra ligegyldigt, hvilken uddannelse man vælger, og det er vigtigt, at de vejledningssøgende i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse bliver afklarede i forhold til deres interesser og særlige evner. Hvis styrken ligger i de praktiske færdigheder, skal de måske vælge en erhvervsuddannelse. Hvis valget falder på en gymnasial uddannelse, skal de også tage stilling til studieretning og en eventuelt videregående uddannelse.

I forbindelse med valg af videregående uddannelse er det vigtigt også at overveje, hvilke uddannelser og kompetencer der er behov for i fremtiden. De fleste af os har mange talenter og interesser. Derfor gælder det om at finde frem til, hvordan ens personlige evner kan kombineres med et uddannelsesvalg, hvor der også er gode muligheder for fremtidig beskæftigelse.

Hvilke kompetencer bliver der efterspørgsel på i 2030?

Analyser fra DI forudser, at der i 2030 kommer til at mangle mindst 30.000 højtuddannede til at skabe vækst i det danske samfund. Det er især inden for de tekniske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige og sundhedsvidenskabelige fag, at manglen på højtuddannet arbejdskraft for alvor slår igennem. Den kommende store mangel på ingeniører skyldes blandt andet, at en stor andel af dem, som i dag er beskæftigede inden for ingeniørfagene, forventes at gå på pension i løbet af de kommende år. Det gælder ikke for fx humanister.

En anden grund til at erstatningsbehovet inden for de tekniske uddannelser bliver større, er, at der over de seneste 30 år har været større vækst i søgningen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser. Hvis den nuværende uddannelsessøgning fortsætter, vil en meget stor del af fremtidens højtuddannede have en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Denne udvikling vil hindre væksten i Danmark.

Men DI's prognoser viser også, at der i fremtiden vil blive mangel på visse sproglige kandidater både inden for erhvervslivet og undervisningssektoren. En DI-undersøgelse, Mere end sprog, viser klart, at virksomhederne efterspørger medarbejdere med dobbelte kompetencer. Det vil sige både en faglig uddannelse som fx cand.merc. eller ingeniør og gode sprogkompetencer. Det er derfor vigtigt, at de unge får gode sprogkompetencer med fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne - og at de senere vedligeholder deres sprog.

Den kompetente medarbejder

Gennemførelsen af en uddannelse bliver i stigende grad en forudsætning for at kunne få et job. Men på fremtidens arbejdsmarked er det ikke længere nok, at man er faglig kompetent. Der vil blive større efterspørgsel på en række kompetencer som evnen til at arbejde sammen med andre, evnen til at arbejde uden faste rammer samt evnen til at træffe selvstændige beslutninger.

De ændrede kompetencekrav til medarbejderne stiller krav til uddannelserne om også at tænke både personlige og sociale kompetencer ind i udarbejdelsen af fx studieordninger.

Det gode valg

Når man som et ungt menneske står over for at skulle vælge uddannelsesretning, stiller man sig naturligt en række spørgsmål. Det gælder ikke mindst spørgsmålet: Hvordan kan jeg være sikker på, at der er brug for mig på arbejdsmarkedet, når jeg er færdig med min uddannelse?

I forbindelse med valg af ungdomsuddannelse er det vejlederens opgave at hjælpe de vejledningssøgende med at finde frem til deres personlige styrker og interesser. Men det er også vigtigt, at de unge bliver orienteret om mulighederne på arbejdsmarkedet.

Der er mange valg at træffe. Det første er valget mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Hvis valget falder på en gymnasial uddannelse, skal der træffes beslutning om studieretninger. Her er det vigtigt at tage stilling til, hvilke studieretninger der giver bred adgang til flest relevante videregående uddannelser. Hidtil har alt for mange valgt studieretninger, der medførte, at de skulle supplere med fag på gymnasiale suppleringskurser (GSK) efterfølgende. Det er ikke hensigtsmæssigt og kan i værste fald blive en barriere for, at de unge kommer i gang med en videregående uddannelse.

Den nye eux-uddannelse er en mulighed for de unge, der er usikre på, om de på et senere tidspunkt vil have en videregående uddannelse. Gennem eux-uddannelsen får de unge både en almindelig erhvervsuddannelse og tager samtidig eksamen i de mere boglige gymnasiale fag, der kræves, hvis de efterfølgende vil søge ind på en videregående uddannelse. Medarbejdere med både praktiske og boglige færdigheder er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet.

I en verden præget af konstant forandring kan det virke endnu sværere at vælge uddannelse. Men usikkerhed i forhold til fremtiden må aldrig blive en undskyldning for ikke at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at de unge i forbindelse med deres valg af uddannelse og undervejs i studierne er opsøgende og nysgerrige både i forhold til de forskellige uddannelsers indhold og jobmulighederne bagefter.

Samtidig skal vejlederen hjælpe de vejledningssøgende med at blive afklarede i forhold til, om deres evner og interesser matcher uddannelsen og det efterfølgende arbejdsliv. Det bedste uddannelsesvalg bliver truffet både med hjerne og hjerte.

Referencer

DI (2010). Fremtiden kalder - uddanner vi nok? KBH: Dansk Industri (DI)

DI (2008). Mere end sprog. KBH: Dansk Industri (DI)