Det er torsdag morgen, og jeg sidder i toget på vej til Aarhus. Jeg skal holde tre individuelle karriererådgivninger med medlemmer, som har brug for hjælp til deres fremtidige karrierevalg.

Forud for vores samtaler har jeg bedt medlemmerne om at sende mig en mail med alle deres tanker. Hvad skal der ske i fremtiden, hvad skal ikke ske? Hvad skal vi snakke om, og hvad skal de have sat retning på?

Den første er Gitte på 41 år, som efter lang tids ledighed og jobsøgning er blevet vældig usikker på sig selv. Gitte tog journalistuddannelsen i en ret sen alder - men har brændende ønsket sig den, siden hun var ganske ung. Under uddannelsen klarede hun sig godt, og som hun beskriver, var det som at komme i paradis i praktikperioden.

Efter endt uddannelse er Gitte heldig at få en del freelancearbejde for den arbejdsgiver, som hun var i praktik hos. Gitte klør på i håbet om en fremtidig fastansættelse, men da finanskrisen indtræder, bliver freelanceopgaverne færre og færre, og udsigten til fast job forsvinder også. Da det ikke går, som hun havde regnet med, går hun nærmest i panik, og det har taget hende et godt stykke tid at forlige sig med sin situation.

Gitte er begyndt at sende en masse ansøgninger af sted uden dog at blive kaldt til samtale en eneste gang. Hun skyder med spredehagl, og det virker ikke. Hun udvider endda sit jobsøgningsfelt til også at dække kommunikationsområdet. Den eneste erfaring, hun har inden for dette område, er, at hun skrev sin hovedopgave i kommunikation og var ret begejstret for det. De tilbagemeldinger, hun får, er, at hun mangler praksiserfaring inden for faget.

Gitte fortæller, at hun, i tiden fra hun blev færdig til i dag, egentligt har været ret åben over for job, men synes, at det er svært at få øje på mulighederne. Og særligt lige for tiden. Hun mener, at hun før har været god til at få ideer, få noget fra hånden i en fart og være kreativ i sin historiefortælling og vinkling. Men lige nu føler hun mest, at der er mange ting, som hun mangler at kunne, mere end at hun kan fokusere på det, hun kan. Modløsheden har taget magten.

Som karriererådgiver er der her en del ting at arbejde med i forhold til Gitte. Jeg må vise Gitte anerkendelse. Vi skal sammen finde frem til det, hun er god til og fokusere på det, frem for det, som hun føler, hun ikke kan. Vi skal have lavet en plan for hendes kompetenceudvikling. Helt kort kan kompetence defineres som at kunne det, man skal. Samtidig skal vi skal finde ud af, om der er brug for en udvikling. Skal Gitte blive bedre til at løse de opgaver, som hun tidligere har løst, eller skal hun dygtiggøre sig i forhold til opgaver, som hun måske får i fremtiden? Er det hendes viden, som skal udvikles, eller er det hendes færdigheder eller holdninger? Fokus på det næste job skal sandsynligvis ligge inden for områder, som hendes sidste uddannelse er rettet imod.

Kompetenceudvikling kan foregå på mange måder, og en kombination af flere metoder og flere veje vil oftest være den mest hensigtsmæssige. Mulige veje kan være korte eller længerevarende kurser. Faglige netværk, nye jobfunktioner eller jobrotation.

Rigtig mange medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) lader tilfældighederne råde, når de træffer deres valg. Det at planlægge sin karriere handler om ens retning gennem arbejdslivet fra start til slut. Det vigtigste i ens karriere er, at det er en selv, som træffer valgene undervejs. Det er vigtigt at huske på, at karriere ikke er afgrænset til arbejdslivet, men går på tværs af arbejds- og privatliv.

Det nytter derfor ikke noget, at Gitte som nyuddannet kun går efter det helt rigtige job, hvis det tager længere tid at få, og økonomien ikke hænger sammen. Heller ikke hvis Gitte er den i familien, som henter og bringer børn, ønsker familieforøgelse osv.

Det job, Gitte skal have, skal passe ind, så hun kan opfylde sin rolle både i privatlivet og på arbejdspladsen. Det Gitte har brug for er at sætte sig et mål for det næste karriereskridt, så det passer sammen med hendes øvrige liv. Det er vigtigt at fortælle hende, at det næste job ikke nødvendigvis er det job, som hun skal beholde i mange år, men et job, hvor hun kan få erhvervserfaringer med til det næste job. Det at få drømmejobbet i krisetider kan tage længere tid end i perioder med højkonjunktur.

Når ledigheden rammer og lammer, begynder mange DJ-medlemmer at isolere sig. De holder op med at snakke job og karriere med andre, fordi de føler sig sat uden for samfundet. De oplever det ofte som tab af anerkendelse. Gitte beskriver det som flovt ikke at have et job, og jeg skal derfor have en snak med Gitte for at finde ud af, hvem der er i hendes netværk. Vi skal have snakket om, hvad de tænker om Gitte i forhold til Gittes ønsker om fremtiden. Vi skal have set på, hvorledes Gitte eventuelt kan udvide sit netværk. Gitte skal have ideer til, hvordan hun kan kontakte netværket og selv blive en del af det, hvor hun også byder ind til andre.

Mange ledige tænker, at deres professionelle netværk ved, hvad man vil. Hvis Gitte ikke har aktiveret netværket ved at fortælle dem, hvilke jobønsker hun har, den geografiske radius et nyt job må ligge inden for samt ønsker til ansættelsesform, så tænker netværket heller ikke automatisk på Gitte som jobsøgende til de job, som netværket kommer i besiddelse af. Da de fleste jobskift i Danmark går via et netværk (Csonka 1995), er det meget vigtigt at sætte sit netværk i gang med at holde øjne og øre åbne.

Gitte får via karrierevejledningen hjælp til at formulere et mål i stedet for at have mange mål. Det betyder, at Gitte kan begynde at se muligheder, som før var tågede for hende. Hvis jeg som karriererådgiver skulle give et bud på, hvilke job og uddannelser som er fremtidssikre, ville jeg stikke blår i øjnene på medlemmerne, men at kunne hjælpe dem til at blive aktive jobsøgende på den mest hensigtsmæssige måde gør, at mange ting lykkedes. Så en af vores vigtigste opgaver som karriererådgivere i krisetider er at klæde folk på til at tage ansvar for deres eget liv og karriere.

Vi ser typisk, at vejen til drømmejobbet går via et til to andre job. Så det er vigtigt, at disse job giver personen nogle ting med i bagagen, som forøger mulighederne for efterfølgende at få drømmejobbet.

Som karriererådgiver i krisetider, skal vi klæde den vejledte på til at tage ansvar for egen karriere. Rigtig mange taber fokus og har brug for en professionel karriererådgiver at læne sig op ad for at få hjælp til at sætte retning på deres fremtidsvalg.