Beskrivelse
Til Åbent Hus for bacheloruddannelserne har du mulighed for at besøge IT-Universitetet i København og på egen krop mærke energien, der er på universitetet. Du kan besøge boder, hvor du let kan tale med studievejledere og studerende og få svar på dine spørgsmål. De kan bl.a. sætte dig ind i uddannelsernes faglige indhold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler, studiemiljøet og mulighederne for udlandsophold. Når du deltager i Åbent Hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på IT-Universitetet, og hvor mange forskellige typer af studerende, der er på universitetet. Vi glæder os til at se dig!