
Video om fordeling af pladser
I videoen kan du få forklaret reglerne og se eksempler på, hvordan pladserne fordeles på de gymnasiale uddannelser.
Sådan bliver pladserne fordelt
Når du søger ind på et gymnasium, er det transporttiden fra dit hjem til gymnasiet, som kan have betydning for, om du får tilbudt en foreløbig plads.
Du kan få plads på en af følgende måder:
- Hvis der er flere pladser, end der er ansøgere, får du tilbudt en foreløbig plads på gymnasiet
- Hvis der derimod er flere ansøgere, end der er pladser, er det ansøgerne med kortest transporttid, som først får tilbudt en foreløbig plads på gymnasiet
- Hvis du ikke får tilbudt en foreløbig plads, bliver det undersøgt, om du kan få tilbudt plads på et af de andre gymnasier, som du eventuelt har ønsket
- Hvis du ikke får tilbudt foreløbig plads på et af dine ønskede gymnasier, kan du få tilbudt plads på et gymnasium, du ikke har ønsket, men med højst 45 minutters transporttid fra dit hjem
Læs mere om fordeling af pladser
- Læs mere om reglerne i UG-artiklen Fordeling af pladser på de gymnasiale uddannelser
- Find ud af, hvor du kan tage din gymnasiale uddannelse i UG-værktøjet Gymnasiekortet
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan du også læse mere om optagelse og fordeling af pladser på de gymnasiale uddannelser:
Ændrede regler for fordeling
Reglerne for elevfordeling på gymnasiale uddannelser vil blive ændret. Det forventes, at det bliver transporttiden til gymnasiet, der får betydning, hvis der er flere ansøgere end pladser.
Informationerne på denne side afspejler regeringens lovforslag. Siden opdateres, hvis der kommer ændringer.
Ansøgningsperioden bliver kortere i år end normalt. Det forventes, at Optagelse.dk åbner for ansøgninger den 15. februar med ansøgningsfrist den 13. marts.