Uddannelsen foregår i Esbjerg, København, Horsens, Lyngby, Odense, Aalborg og Aarhus.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
På DTU kan du læse bygningsingeniør som en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.
Læs mere om studiestrukturen i artiklen om Danmarks Tekniske Universitet.
Du kan også læse om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.
Bemærk: Der er adgangsbegrænsning på både sommer- og vinteroptag, og du skal derfor opfylde de specifikke adgangskrav senest den 5. juli for sommeroptag og senest 1. december for vinteroptag. Dog kan du blive betinget optaget, hvis du kun mangler ét fag på et bestemt niveau. Det adgangskrav, som du ikke opfylder, skal du have på plads inden studiestart.
Ønsker du at søge om optagelse til studiestart i februar, skal du indsende et ansøgningsskema, som du kan finde på DTU's hjemmeside: www.dtu.dk.
Ingeniørhøjskolen i København (IHK)
På IHK hedder uddannelsen bygningsingeniør og kan læses som en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.
Du kan på IHK specialisere dig inden for:
- byggeri (bygningsdesign, bygningskonstruktioner, materialer, indeklima og installationer)
- infrastruktur (projektering og opførelse af broer, tunneler og havne, vandforsyningssystemer og vandværker, afløbssystemer og renseanlæg, jord- og grundvandsforurening samt trafikplanlægning og vejbygning)
Du kan også læse om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.
Bemærk: Der er studiestart den 1. september og den 1. februar. Ansøgningsfristen for begge studiestartsdatoer er 15. marts for kvote 2 og 5. juli for kvote 1. Ansøgninger modtaget efter de angivne frister søges behandlet.
Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA)
På IHA hedder uddannelsen bygningsingeniør og kan læses som en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.
Du kan på IHA specialisere dig inden for:
- bærende konstruktioner (fx betonteknologi og stålkonstruktioner)
- miljøteknik (fx vandrensning og kloakanlæg)
- anlægsteknik (fx projektering af veje eller projektledelse)
- installationsteknik (fx energiteknik og indeklima)
- bydesign (infrastruktur og planlægning)
Du kan også læse om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.
Bemærk: Ansøgningsfristen for optagelse til studiestart i februar er 1. december for kvote 1 og 1. oktober for kvote 2. Ansøgningsskema kan findes på IHA's hjemmeside: www.iha.dk.
Syddansk Universitet (SDU)
På SDU hedder uddannelsen bygningsteknik og kan læses som en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.
Du kan på SDU specialisere dig inden for:
- anlægsteknik
- byggeproduktionsteknik
- bærende konstruktioner
- installationsteknik
Læs mere om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.
Du kan også læse om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.
Bemærk: Der er ingen optagelse i februar.
VIA University College, Horsens
På VIA University College hedder uddannelsen bygningsingeniør og kan læses som en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.
Du kan på VIA specialisere dig inden for:
- anlægsteknik (focus på planlægning, styring af projekter og projektering af veje. Økonomi og jura)
- miljø (focus på grundvand, drikkevand, spildevand samt vandløb og søer)
- konstruktion (design og beregninger af konstruktioner i beton, stål, træ og murværk)
- City Engineer (design af fremtidens byer). Focus på vejbygning, forurening og geoteknik
Du kan også læse om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.
Bemærk: Der studiestart i august og i januar. Ansøgningsfristen for begge studiestartsmåneder er 15. marts for kvote 2 og 5. juli for kvote 1. Du kan søge på eventuelle ledige pladser frem til studiestart.
Aalborg Universitet (AAU)
På AAU hedder uddannelsen byggeri og anlæg og kan læses som en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.
Du kan på AAU specialisere dig i:
- bygge- og anlægskonstruktion
- indeklima og energi
- vand og miljø
- veje og trafik
På AAU i Esbjerg kan du læse byggeri og industri eller byggeri og industri med speciale i maskindesign.
Læs mere om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.
Du kan også læse om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.
Bemærk: Der er fri adgang til uddannelsen. Det betyder, at alle som opfylder adgangskravene, vil blive optaget.