Kursus

Faglig læsning

Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for læsning af fagtekster med henblik på udførelse af faglige opgaver i branchen eller ved deltagelse i erhvervsrettet voksenuddannelse.

Fakta

Navn:
Faglig læsning
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 124 - 186 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2270
Fagkode:
45511-

-

Målgruppe

Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har brug for at videreudvikle færdigheder i læsning af fagtekster i branchen og ved deltagelse i f.eks. AMU.

Mål

Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder i læsning af fagtekster med henblik på udførelse af faglige opgaver i branchen eller ved deltagelse i erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kan anvende forskellige læseteknikker og vælge den læseteknik, der er relevant i forhold til formålet med læsningen af forskellige fagtekster. Deltageren kender til opbygningen af forskellige slags fagtekster, herunder skemaer og tabeller, og kan søge og finde skriftlige informationer både i trykte materialer og på computer.

Varighed

2 dage

Eksamen

Uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået de mål, der er beskrevet i uddannelsens handlingsorienterede målformulering.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Vis hold Skjul hold

AMU Nordjylland

AMU-Vest

EUC Syd

Uddannelsescenter Holstebro