Kursus

Arbejde på eller nær spænding - ajourf. & praksis

Deltageren lærer at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter i arbejde under spænding, samt hvor regler og retningslinjer kan findes. Yderligere afprøves teorierne gennem praktiske øvelser.

Fakta

Navn:
Arbejde på eller nær spænding - ajourf. & praksis
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
1,0 dag
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2863
Fagkode:
48568-

-

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for at arbejde på installationer under spænding. Gennemgangen af teorien er ajourførende, så det forudsættes, at man har gennemført "Arbejde på eller nær spænding - introduktion" eller har tilsvarende kompetencer.

Mål

Deltageren - har kendskab til regler og retningslinjer i Bekendtgørelsen om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, bek. 1082 (Installationsbekendtgørelsen). - har kendskab til European Standard, Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg (DS/EN 50110-1) vedrørende arbejde på elektriske installationer og anlæg. - kan anvende denne viden til at arbejde sikkert på elektriske installationer og anlæg (lavspænding og ekstra lav spænding (ELV)) samt vurdere risiko for stød og forbrænding, herunder også kortslutningsniveau. - Kan vælge værnemidler, måleinstrumenter og værktøjer, der er egnede til at udføre arbejde på spændingsførende elektriske installationer, samt kontrollere og vedligeholde disse. - Har erfaring med arbejde under spænding samt at udføre sikkerhedsmæssigt korrekte målinger på spændingsførende elektriske installationer og anlæg (lavspænding og ELV), herunder på maskiner.

Varighed

1,0 dag

Eksamen

Uddannelsesinstitutionen udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.