Kursus

Borgere med misbrugsproblemer

Efter uddannelsen kan du genkende tegn og signaler hos borgere med misbrugsproblemer. Du får bl.a. kendskab til fysiske, psykiske og sociale problemstillinger i forhold til misbrug. Du lærer desuden om din egen rolle og om at inddrage samarbejdspartnere og videregive relevante observationer.

Fakta

Navn:
Borgere med misbrugsproblemer
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er 5 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2223
Fagkode:
47259-

Målgruppe

Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pleje- og omsorgsarbejde for og med borgere med misbrugsproblemer. Medarbejderne kan eksempelvis være social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter m.fl.

Mål

Deltageren kan på baggrund af et vist problemkendskab og/eller erfaringer identificere tegn og signaler hos borgere med misbrugsproblemer. Deltageren kender de fysiske, psykiske og sociale problematikker i forhold til misbrug og kan i det daglige pleje- og omsorgsarbejde samarbejde med borgeren med respekt for borgerens livssituation. Deltageren kan forebygge problemer i samarbejdet på baggrund af viden om, hvordan misbrug kan påvirke adfærden, og har desuden forståelse for misbrugets konsekvenser for borgerens relationer og netværk. Deltageren kan på baggrund af kendskab til teorier om årsager til misbrug reflektere over egen praksis, herunder betydningen af myter, fordomme og egne holdninger til misbrug. Deltageren kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle kan deltageren vurdere behovet for at inddrage relevante samarbejdspartnere og videregive relevante observationer.

Varighed

Uddannelsens varighed er 5 dage.

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

Som hovedregel ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

Andre AMU-kurser koster typisk 108 - 184 kr. pr. dag. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Vis hold Skjul hold

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Fyn

Social- og Sundhedsskolen Syd

Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens