Kursus

Neurorehabilitering af senhjerneskadede

Deltageren kan anvende neuropædagogiske rehabiliteringsmetoder i indsatsen med rehabilitering af senhjerneskadede.

Fakta

Navn:
Neurorehabilitering af senhjerneskadede
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er 3 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 126 - 190 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2222
Fagkode:
40821-

Målgruppe

Social- og sundhedsassistenter og andre medarbejdere i lignende jobfunktioner, der arbejder inden for det neuropædagogiske fagspeciale i enten kommunalt regi eller på sygehuset.

Mål

Deltageren kan i det daglige social- og sundhedsarbejde medvirke ved rehabilitering af den senhjerneskadede borger for at sikre borgerens bedst mulige fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktionsevne. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i den senhjerneskadedes diagnose og anvende neuropædagogiske rehabiliteringsmetoder. Endvidere kan deltageren indgå i det tværfaglige team omkring borgeren. Deltageren kan i tilrettelæggelsen af sit arbejde tage hensyn til borgerens ønsker samt de behov og mål, der fremgår af neurorehabiliteringsplanen, journaler m.m. fra sygehuset eller kommunen. I samarbejdet med borgeren og de pårørende kan deltageren formidle viden om neurorehabilitering og inddrage borgeren og de pårørendes ressourcer.

Varighed

Uddannelsens varighed er 3 dage.

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser