Uddannelsen er udviklet til mekanikere, der er beskæftiget med reparation og montage af dæk og som skal kunne afbalancere og optimere hjul.
Fakta
- Navn:
- Hjulafbalancering og kosmetisk optimering
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 1 dag
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 124 - 186 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2276
- Fagkode:
- 42812-
Mål
Deltageren kan afbalancere stål og letmetalshjul, ud fra viden om valg af egnede opspændings teknikker og værktøjer, samt forholdene omkring statisk og dynamisk ubalance. Deltageren opnår teoretisk og praktisk kendskab til anvendte afbalanceringsteknikker, herunder matchning og optimering, vejkraft variation og brug af eksempelvis vibrationsdæmpende pulver.Deltageren kan anvende elektronisk afbalanceringsudstyr, eksempelvis udføre afbalancering og kosmetisk optimering af letmetalshjul med forskudte eller skjulte balancevægte.Deltageren kan foretage kalibrerings test på elektronisk afbalanceringsudstyr.
Økonomi
AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.
Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser