Uddannelsen henvender sig til personer inden for landbrugs- og maskinstationsområdet, samt virksomheder med tilknytning til disse områder.
Betjening af ammoniakanlæg i landbruget
Fakta
- Navn:
- Betjening af ammoniakanlæg i landbruget
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 2,0 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2283
- Fagkode:
- 42343-
Mål
Deltageren kan beskrive ammoniaks vigtigste fysiske og kemiske egenskaber og selvstændigt i praksis illustrere, hvordan nedfældningsudstyr og udstyr til ludning af stråafgrøder er opbygget og grundlæggende fungerer ved de almindeligste metoder til nedfældning og ludning af stråafgrøder.Deltageren kan med korrekt anvendelse af påbudt sikkerhedsudstyr, betjene nedfældningsudstyr og udstyr til ludning af stråafgrøder, herunder foretage omladning, doseringskontrol, aflæse væskemængde samt foretage kontrol og justere af udstyret.Deltageren kan yde førstehjælp ved ammoniakulykker og kontrollere, om de gældende sikkerhedsbestemmelser ved vejtransport, omladning, nedfældning af ammoniak og ludning af stråafgrøder er overholdt, herunder kontrollere om ammoniakudstyr overholder de gældende bestemmelser med hensyn til mærkning og periodiske undersøgelser.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser