Kursus

Automatisk pulverlakering

Deltageren kan selvstændigt udføre forbehandling og automatisk pulverlakering. Deltageren kan udarbejde behandlingsspecifikation, udføre proces - og slutkontrol samt dokumentation.

Fakta

Navn:
Automatisk pulverlakering
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2755
Fagkode:
46578-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, der udfører industriel overfladebehandling og som i forvejen har taget epoxy-certifikat.

Mål

Deltageren kan selvstændigt udføre visuel indgangskontrol og vurdere komponentunderlag. På baggrund af behandlingsspecikation kan deltageren udføre kemisk forbehandling i form af affedtning og fosfatering. Deltageren kan håndtere forskellige pulverlakker på en hensigtsmæssig måde og under iagttagelse af gældende miljø - og sikkerhedsbestemmelser påføre dem til den specificerede kvalitet og lagtykkelse på komplicerede emner ved hjælp af automatisk pulverlakeringsudstyr. Deltageren kan ophænge emner i conveyorsystemer på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til at sikre stabiltet i ophænget samtidig med at der sikres minimering af fejl i overfladebehandlingen. Deltageren kan selvstændigt udføre proces - og slutkontrol samt dokumentation af den udførte overfladebehandling. Deltageren kan udføre daglig vedligeholdelse af udstyr til automatisk pulverlakering. Endelig kan deltageren på baggrund af kundekrav og gældende standarder selvstændigt udarbejde en behandlingsspecikation for automatisk pulverlakering. I kurset indgår arbejde med epoxy-holdige pulvertyper, og det er derfor en forudsætning for deltagelse i kurset, at deltageren forinden har taget certifikatuddannelsen 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater.

Varighed

5 dage

Prøve

Der er en skriftlig og praktisk prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser