Kursus

Manuel pulverlakering

På kurset lærer du at udføre kemiske- og mekaniske forbehandlingsprocesser samt lærer at påføre pulverlakker på forskellige emnetyper.

Fakta

Navn:
Manuel pulverlakering
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2755
Fagkode:
48566-

-

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod personer, som enten arbejder i virksomheder, som udfører industriel overfladebehandling eller som søger job inden for industriel overfladebehandling. Uddannelsen retter sig også mod personer som ønsker at gennemføre erhvervsuddannelsen til overfladebehandler. I kurset indgår arbejde med epoxy-holdige pulvertyper, og det er derfor en forudsætning for deltagelse i kurset, at deltageren forud for kurset har taget certifikatuddannelsen "personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater".

Mål

Deltageren kan efter endt kursus udføre mekaniske og kemiske forbehandlingsprocesser, påføre relevante pulverlakker på forskellige emnetyper samt dokumentere den udførte overfladebehandling.   Deltageren kan efter gennemførelse af kurset: ·  selvstændigt udføre visuel indgangskontrol og vurdere komponentunderlag ·  vælge og anvende relevant kemisk og mekanisk forbehandling på baggrund af en behandlingsspecifikation ·  udføre korrekt dokumentation af den anvendte forbehandling til underlaget af pulverlakerede emner ·  klargøre, vedligeholde og rengøre udstyr til manuel pulverlakering ·  påføre pulverlakker til en specificeret kvalitet og lagtykkelse på simple emner under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser ·  udføre en stabil ophængning af emner i conveyorsystemer, der sikre minimering af fejl samt sikrer, at overfladebehandlingen blive korrekt på vanskeligt tilgængelige steder ·  vælge og anvende relevant pulverlak på baggrund af en behandlingsspecifikation ·  udføre korrekt dokumentation af den anvendte pulverlak i forhold til underlag, kvalitets- og kundekrav ·  anvende og vedligeholde mekaniske måleværktøjer og elektroniske instrumenter til kvalitetskontrol af et færdigbehandlet pulverlakeret emne

Varighed

5 dage

Prøve

Der er en skriftlig og praktisk prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.