Kursus

Nye kunder via viral markedsføring

Deltageren lærer at anvende viral markedsføring til at styrke virksomhedens online markedsføringsindsats. Der arbejdes med forskellige virale markedsføringsmedier og -kanaler, bl.a. sociale netværk, nichesites, communities, blogs mm. Deltageren kan placere/uploade markedsføringskampagnen i de relevante medier.

Fakta

Navn:
Nye kunder via viral markedsføring
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2798
Fagkode:
40995-

Målgruppe

Målgruppen er medarbejdere og selvstændige, der til daglig arbejder med markedsføring i handels- og servicevirksomheder.

Mål

Deltageren kan med udgangspunkt i virksomhedens e-strategi (markedsføringsstrategi på Internettet) anvende viral markedsføring til at styrke virksomhedens online markedsføringsindsats.Deltageren kan anvende forskellige virale markedsføringsmedier og -kanaler, herunder sociale netværk, nichesites, communities, blogs mm., og kan vurdere hvilke og hvornår de skal bringes i spil i forhold til virksomhedens ønskede målgruppe.Deltageren kan bistå ved udarbejdelsen af en markedsføringskampagne og kan placere/uploade den i de relevante medier.

Varighed

2,0 dage

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Vis hold Skjul hold

Aalborg Handelsskole, Hovedafdeling

Aarhus Business College

DEKRA A/S

DEKRA Midtjylland ApS

IBC International Business College

Køge Handelsskole

TietgenSkolen