Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med alle former for ekstern og intern skriftlig kommunikation som skal være i overensstemmelse med virksomhedens sprogpolitik.

Virksomhedens sprogpolitik i praksis
Fakta
- Navn:
- Virksomhedens sprogpolitik i praksis
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 1,0 dag
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2275
- Fagkode:
- 47302-
Mål
Deltageren kan anvende de udstukne rammer for virksomhedens skriftlige kommunikation i sit daglige administrative arbejde, hvori der indgår kommunikation. Desuden har deltageren forståelse for hvordan rammerne og dermed sprogpolitikken er med til at styrke virksomhedens image. Deltageren kan ligeledes medvirke til udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens sprogpolitik i relation til indhold, udformning, sprogtone og sprogmønster i forskellige medier.
Økonomi
De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser